Gå til hovedindhold

Mobile menu

NGOer har rosende ord til ny udviklingsstrategi

Efter historisk hårde nedskæringer i udviklingsbistanden kan de danske hjælpeorganisationer alle finde noget at rose i den nye udviklingsstrategi, der blev præsenteret onsdag.

ADRA

Verdens udfordringer kan kun løses i fællesskab, og den erkendelse skinner tydeligt igennem i den nye udviklingsstrategi.

Det mener generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Både i langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp er der fokus på at sikre aktivt medborgerskab, stærke civilsamfund og respekt for menneskerettighederne. Det er der, fordi det ofte er manglen på netop menneskerettigheder og ansvarlige magthavere, der er grundårsagen til konflikt, sult eller fattigdom.

Den nye strategi understreger vigtigheden af, at danske civilsamfundsorganisationer udfører netop denne type arbejde:

”Vi er glade for den anerkendelse af det arbejde, som det danske civilsamfund – både ansatte og frivillige – udfører til gavn for verdens allerfattigste. Jeg ser det nye forlig som en opfordring til, at vi fortsætter vores arbejde med både at være konstruktiv partner i kampen for en rigere og mere sikker verden, og når der er brug for det – en kritisk vagthund overfor både danske og internationale politikere. Den opgave tager vi gerne på os,” siger Birgitte Qvist-Sørensen i en udtalelse om strategien, der onsdag blev fremlagt og som er vedtaget af alle Folketingets partier minus Enhedslisten.

Ikke loft over beløb til brug i Danmark

Et af de områder, hvor der allerede er brug for rollen som vagthund, er i forhold til diskussionen om udviklingsbistandens størrelse. Forligspartierne er blevet enige om at sætte en nedre grænse på 0,7 pct af BNI til udviklingsbistanden.

Det er dog ikke en grænse, der er specielt meget værd al den stund, at der ikke er et loft over hvor stor en del af dette beløb, der kan bruges i Danmark, og som dermed ikke kan bruges til at opfylde målene i det forlig, man netop er blevet enige om.

En anden ting, der er stor vægt på i den nye strategi, er partnerskaber mellem NGO’er, regeringen og virksomheder.

Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen også et stort potentiale i denne type partnerskaber. Det kræver dog, at man tager afsæt i, hvad hver enkelt partner kan bringe til bordet, og at man husker, hvorfor partnerskaberne modtager udviklingsbistand.

Styrkede samarbejder

I BØRNEfonden, en af Danmarks største privatfinansierede udviklingsorganisationer, ser man også samarbejde og samspil mellem NGO’er, virksomheder, fonde og myndigheder som en forudsætning for at kunne indfri FN’s verdensmål inden 2030.

”Der er mere end nogensinde brug for at styrke samarbejdet med private aktører og sætte skub i et endnu større samspil med dem,” siger BØRNEfondens CEO, Bolette Christensen. Hun ser det som helt afgørende, at private partnere i højere grad involverer sig i udviklingsarbejdet:

”Både lokale, nationale og internationale virksomheder skal involveres i konkrete projekter og inddrages i opbygningen af en lokal arbejdsstyrke. Det er desuden vigtigt, at virksomhederne bliver stimuleret til at se den langsigtede forretningsmodel,” lyder det fra Bolette Christensen.

Derudover ser BØRNEfonden den nye strategi som et nybrud i dansk udviklingspolitik.

”Den nye strategi sætter særligt fokus på partnerskaber og unge i verdens fattigste lande – og det er helt afgørende for udviklingen i landene,” siger Bolette Christensen.

Unge i verdens fattigste lande har fået en vigtig og central placering i den nye udviklingsstrategi. Og det er den rette vej frem, mener BØRNEfonden.

”Det er meget positivt, at man i strategien har besluttet at fokusere mere på unge. De skal have en relevant uddannelse, mulighed for job og ses som ”forandringsagenter”, hvis vi skal løse verdens udfordringer,” siger hun.

Anerkendelse af civilsamfund

At strategien tager udgangspunkt i FN's Verdensmål er både naturligt og fornuftigt, lyder det i en kommentar fra ADRA Danmark. Organisationen bakker særligt op omkring det gennemgående fokus på mål 16 om fred, retfærdighed og institutioner, såvel som mål 17 om partnerskaber.

”Som en del af civilsamfundet er vi naturligvis parate til fortsat at bidrage konstruktivt til samarbejdet med regeringen omkring det danske udviklingsarbejde, og vi er derfor også glade for, at civilsamfundet og civilsamfundsorganisationernes centrale rolle i udviklingsarbejdet tydeligt anerkendes i strategien”, udtaler ADRA Danmarks generalsekretær Lehnart Falk.

Religions rolle anerkendes

ADRA Danmark glæder sig også over, at den nye strategi i klare vendinger anerkender den rolle, som religiøse ledere og trosbaserede organisationer spiller i udviklingsarbejdet:

I strategien står, at Danmark anerkender den rolle, som religiøse ledere og trosbaserede organisationer spiller for mange samfundsudvikling, herunder i forhold til at fremme dialog, fred og forsoning. Det gælder også muligheden for at håndtere værdimæssige, religiøse udfordringer for eksempel i forhold til ligestilling.

At religionens rolle anerkendes, vækker også glæde i Danmission.

”Dermed bekræfter strategien også, at religion er en vigtig del af løsningen, når vi arbejder for at forebygge ekstremisme og løse konflikter,” siger Danmissions generalsekretær Jørgen Skov Sørensen.

Caritas: God ramme

Hos Caritas ser man den nye udviklingsstrategi som en god ramme for udviklingsbistanden. Men der er stadig et stykke igen for at kunne komme i mål med de mange målsætninger.

”Det skaber forhåbentlig ro om indholdet af den danske udviklingsbistand, at der er indgået et meget bredt forlig. Til gengæld er der fortsat brug for at kæmpe for en højere bistand end 0,7% af BNI for at realisere indholdet,” siger generalsekretær Jann Sjursen.

Han finder det positivt, at strategien tager udgangspunkt i alle FN’s Verdensmål, og han glæder sig ligeledes over, at der er fokus på det religiøse perspektiv.

”Caritas glæder sig over, at strategien står på FN’s verdensmål. Understregningen af at skabe mere sammenhæng mellem udvikling og nødhjælp er også vigtig. Desuden er det et fremskridt at religiøse ledere og trosbaserede organisationers betydning trods alt har fundet vej til strategien. Det er en afgørende forudsætning for at forstå konteksten i mange af de udviklingslande, Danmark arbejder i og støtter,” siger Jann Sjursen.