Ny FN-procedure kan måske bane vej for top-kvinde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Hidtil har de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet besluttet i et baglokale, hvem der skal være ny generalsekretær. Den nye resolution giver medlemslandene mere medbestemmelse i proceduren. De kan f.eks. anmode kandidater om at stille op og besvare spørgsmål i Generalforsamlingen”.

Det vurderer formanden for den nye generalforsamlg, danske Mogens Lykketoft, tirsdag overfor Information i et større interview med bladet.

Generalsekretær Ban Ki-moons anden embedsperiode udløber 1. januar 2017. Valget af hans efterfølger vil formentlig finde sted i Lykketofts embedsperiode frem til september 2016.

I kraft af de nye procedurer – der formentlig vil blive godkendt af Sikkerhedsrådet – vil han dermed få større indflydelse på beslutningen end nogen tidligere formand for Generalforsamlingen, hedder det.

Det kan samtidig blive et historisk valg, fordi mange medlemslande og NGO-grupper presser på for at få den første kvinde valgt til leder af FN.

“Den danske formand har uden tvivl stærk opbakning fra Generalforsamlingen til at opnå så stor indflydelse som muligt på valget”, siger Ian Martin, direktør for Security Council Report – et tidsskrift, der følger Sikkerhedsrådets arbejde tæt – til Information.

FN har aldrig haft en kvinde som generalsekretær – derimod kvinder i spidsen for nogle af de mange under- og særorganisationer i den omfangsrige FN-familie.

Det er sådant et job, fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) stiller op til – nemlig posten som Højkommissær for Flygtninge.