Klimaforandringer vil i stigende grad skabe et grundlag for at styrke terrororganisationer som Boko Haram og Islamisk Stat. Således vil organisationerne kunne drage fordel af naturkatastrofer, mangel på vand og hungersnød. Sådan lyder konklussionerne i en rapport af den tyske tænketank Adelphi udarbejdet for det tyske udenrigsministerium:
“Climate change is increasingly contributing to fragility … contributing to conflicts surrounding natural resources and livelihood insecurity. NSAGs [Non-State Armed Groups] proliferate and can operate more easily in these fragile and conflict-affected environments where the state has little to no authority (‘ungoverned space’) and is lacking legitimacy,” lyder det i rapporten, der bærer titlen "Insurgency, Terrorism and Organised Crime in a Warming Climate."
Dette betyder altså, at i takt med ressourcerne i et område bliver færre og færre, får dem, der kontrollerer disse ressourcer, således også mere og mere magt til at regulere dem. Dette gør sig følgeligt særlig gældende i regioner, hvor folk er mere afhængige af naturressourcer end andre steder.
Ressourcer bliver politiseret
Rapporten kommer med en række eksempler, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne allerede har haft skabt et grundlag for terrororganisationer til enten at rekruttere nye medlemmer eller udvide det område, de kontrollere.
Et af eksemplerne er fra det nordøstlige Nigeria. Denne region har været plaget af tørke og dertil følgende mangel på både vand og mad. Ligeledes lider regionen også af politisk og økonomisk usikkerhed. Dermed er mange af betingelserne for spirende terrorisme opfyldt:
“In north-eastern Nigeria, the region closest to Lake Chad and where Boko Haram is strongest, 71.5% of the population live in poverty and more than 50% are malnourished … This kind of economic deprivation provides an ideal breeding ground for recruitment by Boko Haram.”
Et andet eksempel på denne tendens er Syrien, hvor borgerkrigen raser på 6. år. Selvom klimaforandringerne ikke var årsagen til borgerkrigens udbrud, mener forfatterne bag rapporten at kunne bevise, at knappe ressourcer er blevet endnu et våben i krigen:
“In 2015, Islamic State closed the gates of the Ramadi dam to more easily attack regime forces further downstream. Weaponisation of water can also take the form of using it as a source of funding by taxing it, as Isis did in Raqqa. In other instances, Isis did not cut the supply, but rather used water to flood land in order to expel people from their homes.”
Ifølge Lukas Rüttinger, der er en af rapportens forfattere, er det dog vigtig at understrege, at klimaforandringer alene ikke kan skabe terrorisme, men at det kan være med at skabe et miljø hvori terrororganisationer har gunstige vilkår.
Klimaforandringer en sikkerhedstrussel
I den offentlige debat i Vesten er klimaforandringerne længe blevet italesat som en katalysator for flygtningestrømme og migrationsmønstre. Nu lader det til, at fokus også er rettet mod det terrorpotentiale som klimaforandringerne indeholder. Således sagde den amerikanske forsvarsminister under hans høring i det amerikanske senat i Januar, at han anser klimaforandringerne for at udgøre en sikkerhedstrussel
“Climate change is impacting stability in areas of the world where our troops are operating today. It is appropriate for the combatant commands to incorporate drivers of instability that impact the security environment in their areas into their planning."
Ligeledes har FN's sikkerhedsråd i en resolution omhandlende netop terrorangreb i regionen omkring Tchadsøen, også lavet forbindelsen mellem knappe ressourcer, klimaforandringer og grobund for terrorisme.