Tænk hvis banker var samfundsstøtter

tax_haven
De samfundsskadelige skattely-beslutninger er kun mulige, fordi banksystemerne hjælper meget professionelt til med både råd og dåd. De er helt nødvendige led i den korrupte og ofte kriminelle kæde.
Foto: (CC BY 2.0)
Ane Nordentoft

9. maj 2016

Knud Vilby

Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.

Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.

knudvilby.dk

Tidligere blogindlæg på Globalnyt

Og mere overordnet skal vi satse en mere inkluderende og omfordelende udvikling, med langt mindre spild af ressourcer, med bedre og mere retfærdige skattesystemer til omfordeling, og med former for vækst, der i vor del af verden kan forenes med et reduceret materielt forbrug og i fattige lande med langt større ressourcebevidsthed, genbrug og bæredygtighed. Derfor skal der tænkes langsigtet.

Hvor er bankerne i denne udfordring?

Bankerne bekræfter biblens ord

Mål nummer 1 er udryddelse af fattigdom, men i bunden af systemet er bankerne stort set fraværende. Debatten på de himmelske dage handlede blandt andet om mikrolån og mikrokredit, men sagen er jo, at hele mikrokreditbevægelsen er opstået, fordi bankerne ikke vil give lån til fattige. Fattige kan ikke stille sikkerhed og derfor kan de ikke få lån. Så er den ikke længere.

Det er modsat i toppen af samfundet. På den måde bekræfter bankvæsenet biblens ord om, at de der har, dem skal endnu mere gives. Men lad nu det være.

De samfundsskadelige skattely-beslutninger tages af virksomhedsejere og politikere og alle mulige andre legale og illegale formueforvaltere, men transaktionerne er kun mulige, fordi banksystemerne hjælper meget professionelt til med både råd og dåd. De er helt nødvendige led i den korrupte og ofte kriminelle kæde.

Og de bliver ved. Tag vor egen Nordea. For et par uger siden talte Nordeas direktører, som om tiden før 2009 var en gang i en fjern fortid, som ingen nutidig kan have ansvaret for. Dengang kunne der være snavs. Nu er alle rene. Men for en uges tid siden kom der så nye oplysninger frem om folk som er blevet hjulpet fra at betale skat længe efter 2009.

Farlige og samfundsskadelige finansielle produkter

Skatteunddragelse er et gigantisk problem. Men kun et af mange problemer i pengesektoren.

Bæredygtige samfundsstøtter?

Opsummerende: Bankerne vil som hovedregel ikke have direkte med de fattige at gøre. Og i toppen af samfundet medvirker bankerne til at hindre effektiv beskatning og omfordeling til fordel for de fattige og til fordel for større bæredygtighed. De medvirker også til at de eksisterende ressourcer udnyttes meget ineffektivt og kortsigtet, og de er dermed reelt med til at skabe det spild, som vi er nødt til at bekæmpe, hvis vi skal nå bæredygtighedsmålene.

Bankerne er involveret i udvikling på alle mulige planer, og bliver det formentlig endnu mere med private-offentlige partnerskaber.

Tænk hvis man kunne begynde at definere banker som bæredygtige samfundsstøtter.

Jeg bør nævne, at grådige penge-debatten var arrangeret af Andelskassen Oikos, og at Merkur Bank også medvirkede. Det er eksempler på, at der er nogen, der prøver at agere mere ansvarligt.