COP 20: Verdens øjne hviler nu på udledningsgigant nr. 3 – Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efteråret blev epokegørende for klimaet. Med EU, USA og Kina’s tilslutning til bindende mål om begrænsning af CO2-udledningen har optimismen bredt sig op til COP 20, der netop er skudt igang i Peru. Forpligtelserne fra de store økonomier får nu verdenssamfundet til at rette blikket mod verdens tredjestørste CO2-synder; Indien. 

Det skriver Vice News mandag.

Indenfor tre uger, fra slutningen af oktober til begyndelsen af november, forpligtede verdens tre største økonomier sig til nye reduktionsmål, da EU først satte sine 2020 mål, efterfulgt af den historiske fælles erklæring fra USA og Kina om at nedbringe udslippet mod 2030.

Tilsammen producerer de tre økonomier (EU, USA og Kina) over halvdelen af verdens drivhusgasser, og de ambitiøse udmeldinger om handling vakte optimisme selv helt ud i græsrodsmiljøet op til COP 20, der netop er begyndt i Lima.

Den store milepæl for de tidligere antagonister i klimaforhandlingerne, Kina og USA, gør, at blikket nu rettes mod verdens tredjestørste udleder af CO2, nemlig Indien.

“Med reduktionsmålene fra de tre største udledere på bordet, vil der være et stigende pres på andre store udledere til at intensivere deres ambitioner og kommunikere deres nationale bidrag,” siger Frank Melum, senioranalytiker hos Thomson Reuters Carbon.

Det kommer til at gå stærkt i Indien

Indien har et lavt CO2-udslip i forhold til sit BNP, men det er en klar politisk prioritering for premierminister, Narendra Modi, at landet øger sin økonomi og skaber adgang til energi for de anslåede 300 millioner mennesker, der dagligt lever uden elektricitet.

Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at Indiens udledning vil vokse med 34 procent mod 2020 og blive fordoblet omkring 2030. Indien vil, sammen med Kina, tegne sig for halvdelen af stigningen i emissionerne over de næste 25 år.

Begge lande står overfor samme dilemma. Ønsket om at nedbringe udledningerne af CO2 kolliderer med ambitionerne om at lade de kulkraftbaserede industrier bane vejen for økonomisk vækst.

Tidligere på året fastslog Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at Indiens hovedstad, Delhi, havde den mest forurenede luftkvalitet ud af 1.600 byer verden over.

Forventet boom i indisk solenergi

Narendra Modi har signaleret, at han betragter klimaændringerne som en alvorlig trussel.

Efter at han trådte til som premierminister i maj, har han sat flere seriøse mål for Indiens klimatilpasning og bæredygtige strategier. Herunder et løfte om at generere solenergi nok mindst én pære i hver husstand i Indien i 2019.

“Også vi står over for katstrofale virkninger af klimaforandringerne,” sagde Modi i november. “Jeg er indstillet på at handle, men det er også vigtigt, at det globale samfund påtager sig et ansvar og fører sit engagement ud i livet.”

“Der har været en masse udmeldinger fra regeringen om klimamål og vedvarende energi over det sidste halve år.” siger Abhishek Pratap fra Greenpeace Indien, til VICE News og lægger til:

“Men desværre er den indiske økonomi er stadig dybt afhængig af fossile brændstoffer. Og der er fortsat stor interesse for at udvide kulkraft, selv på bekostning af Indiens største sammenhængende tiger-reservater.”

Indien producerer 12 procent af sin elektricitet fra vedvarende energikilder, og har over de sidste par år oplevet en massiv vækst i produktionen af solenergi.

“Som Indien udmeldte for noget tid siden, søger landet at fastsætte et mål på 100 gigawatt solenergi over de næste 10 år, samtidig med en 100 gigawatt forøgelse af vindenergi.” siger Pratap. “Dette mål er opnåeligt, og vil bringe Indien i ledtog med førende lande på vedvarende energi.”

For at sætte det tal i perspektiv, er Indiens nuværende installerede energiproduktion på omkring 250 gigawatt.

Ifølge Pratap, vil et ambitøst tilsagn fra Indien om at bremse sine udledninger have en helt udslagsgivende effekt for at flytte hele verdenssamfundet nærmere en global klimaaftale.