Cow Parade for Red Barnet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ca. 50 køer invaderer nu København til fordel for Red Barnet.

Kunst-konceptet Cow Parade er en verdensomspændende godgørende kunstevent, der består af en udstilling af plastik-køer i fuld størrelse, skriver Red Barnets danske afdeling i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Fra lørdag den 2. juni og frem til fredag den 31. august kan den verdensomspændende godgørende kunstevent Cow Parade opleves rundt om i hele København.

Man har bl.a. kunne se guld-bevingede Ikaros-køer på Fifth Avenue i New York og mønstrede køer i Gamla Stan i Stockholm.

Når ko-paraden rammer København bliver det med ca. 50 køer, som hver er unikt udsmykket af udvalgte danske kunstnere. Hver ko sponsoreres af privatpersoner eller virksomheder. Efter 3 måneder på gader og stræder sælges kunst-køerne i september på en auktion på Lauritz.com og overskuddet går til Red Barnet.

– Det er et sjovt og godt initiativ, og vi er glade for, at overskuddet går til Red Barnet. Cowparade vil glæde mange børn både i Danmark og i resten af verden. De børn, der kan opleve køerne i gadebilledet, og de udsatte børn, der via overskuddet får hjælp af Red Barnet, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.

Køer gennem 10 år

Cow Parade bliver en af de største og mest folkelige kunstbegivenheder i det offentlige rum længe set på dansk jord. Skulpturer af køer i fuld størrelse bliver udsmykket af kendte og ukendte danske kunstnere, og kun fantasien og kreativiteten sætter grænser for køernes udseende.

Cow Parade har de sidste 10 år været i 40 storbyer. Allerede den første Cow Parade-udstilling i Zürich tilbage i 1998 resulterede i mere end 17 mio. kr. til velgørenhed. Se mere på www.cowparade.com

Cow Parade har været på turné i bl.a. New York, Sydney, Paris, London og Stockholm, og i alle de byer, hvor køerne har gået i parade, er besøgstallet og turismen steget markant.

Cow Parade er således blevet set af flere millioner verden over, og man forventer samme store publikumstilslutning ved Cow Parade Copenhagen, hedder det.