Jerusalem: Den 12. maj 1948 blev der afholdt en afstemning i Tel-Aviv blandt de ti medlemmer af ‘Minhelet HaAm’, ‘Folkeadministrationen’, som var blevet dannet en måned tidligere for at tjene som en provisorisk jødisk regering i Palæstina.
En borgerkrig mellem jøder og arabere i Palæstina havde simret i et år, men med afstemningen var tingene ved at nå kogepunktet. Det var kun få dage før, briternes styre skulle slutte, og det britiske militær ville forlade landet.
FN’s delingsplan fra november var ikke blevet accepteret af araberne. Og nu var de jødiske ledere i Palæstina mødtes for at beslutte, om de skulle acceptere det nylige amerikanske forslag om våbenhvile og FN-formynderskab, eller om de skulle erklære en uafhængig jødisk stat.
Efter midnat stemte seks af de ti medlemmer for en stat, og fire stemte imod. Den 14. maj mødtes medlemmerne igen for at stemme om den endelige tekst til uafhængighedserklæringen. De stemte imod at udpege grænser (de håbede at få mere land i krigen, end FN’s delingsplan havde tilbudt), og de skændtes om, hvorvidt de skulle henvise til Gud i et officielt dokument – to spørgsmål, der stadig skaber debat i dag. En time senere, kl. 16, kørte de til Tel-Aviv Museum of Art. David Ben-Gurion slog i bordet med sin hammer, medlemmerne sang spontant den kommende nationalhymne Hatikvah, og Ben-Gurion læste teksten op. Efter at alle havde skrevet under, erklærede Ben-Gurion: “Staten Israel er oprettet! Mødet er slut!
Krigen blev en gevinst
Ved midnat sluttede det britiske mandat, og borgerkrigen udviklede sig til en konflikt mellem Israel og dets arabiske naboer. Med krigen vandt Israel omkring 50 procent mere land, end FN’s delingsplan havde tildelt det, og jøderne kom i flertal, efter at omkring 80 procent af de 950.000 arabiske palæstinensere, der boede i det, der ville blive Israel, flygtede eller blev fordrevet.
Den nye stat havde en befolkning på 806.000 og et bruttonationalprodukt per indbygger på omkring 5.000 dollars. I løbet af de næste fire år blev den økonomiske situation værre, da befolkningen næsten blev fordoblet med ankomsten af jødiske flygtninge fra Europa og jødiske indvandrere fra muslimske lande.
I dag, 75 år senere, med en befolkning på 9,4 millioner, er Israel et økonomisk, teknologisk og innovationsmæssigt kraftcenter, et parlamentarisk demokrati med et fremragende og praktisk talt gratis sundhedssystem og en af de mest formidable militærstyrker i verden.
Den internationale valutafond anslår Israels bruttonationalprodukt til 564 milliarder dollars i 2023 og dets BNP per indbygger til 58.270 dollars i 2023 – det 13. højeste i verden. “The Economist” rangerede Israel som den fjerde mest succesrige økonomi blandt OECD-landene, og World Economic Forum udnævnte Israel til det 20. mest konkurrencedygtige land i verden ud af 140 lande.
Og mens internettet er overraskende langsomt i Israel, er landet en højteknologisk supermagt med produkter, der påvirker verden. Israel har det næststørste antal opstartsvirksomheder i verden efter USA og det tredjestørste antal NASDAQ-noterede virksomheder efter USA og Kina. Nogle af de største virksomheder i verden, såsom Apple, Microsoft og Intel, etablerede deres første udenlandske udviklingskontorer i Israel.
Eftersom landet er fattigt på naturressourcer (indtil den nylige opdagelse af naturgas), måtte israelerne stole på deres opfindsomhed. Det boostede regeringen ved at tildele penge til universitets-, militær- og sikkerhedsforskningsorganer for at tilskynde til forskning. I 1990’erne oprettede regeringen programmet Yozma, der hjalp med at skabe den lokale venturekapitalindustri til finansiering af israelske nystartede virksomheder. I dag investerer Israel 4,1 procent af sit BNP i forskning og udvikling – det dobbelte af OECD-gennemsnittet, hvilket gør det til nummer to i verden i forhold til forskning og udvikling pr. indbygger.
Israel tiltrækker udenlandske investeringer i højere grad, end landets størrelse tilsiger. I 2022 rejste Israels højteknologiske virksomheder næsten 15 milliarder dollars gennem 663 handler. En ud af tre cybersikkerheds-’enhjørninger’ i verden (nystartede virksomheder til en værdi af mere end én milliard dollars) er israelske. Og 1/10 af alle verdens enhjørninger er israelske.
Teknologi til hverdag og krig
Men Israel er ikke længere kun et sted, hvor udenlandske virksomheder ansætter folk til forskning, eller hvor berømtheder og store virksomheder opkøber israelske nystartede virksomheder, siger Tzur Barak, en senior produktchef og talentfinder hos Start-Up Nation Central. “Israelerne står i spidsen for virksomheder, der påvirker verden; de er aktører på globale områder, der dikterer reglerne.”
Israel er også en global leder inden for militær forskning og udvikling, og det er en af verdens største våbeneksportører. Den seneste udvikling inden for israelsk luft- og rumfartsindustri omfatter de to antimissilsystemer: Den mobile “Iron Dome” er beregnet til nedskyde kortrækkende raketter, og den langtrækkende “David’s Sling” er beregnet til at nedskyde langtrækkende missiler. Det statsejede Israel Aerospace Industries udviklede for nylig en angrebsdrone, der kan lande tilbage i en soldats hånd uden at eksplodere, og det er netop blevet tildelt en multi-million dollar-kontrakt af det amerikanske forsvarsministerium for at udvikle en version af det til det amerikanske marked.
Israelsk innovation er ikke begrænset til software og angrebsdroner. Israel er en pioner inden for landbrugs-, sundheds- og klimateknologi og militær rumfartsudvikling. Israelske opfindelser omfatter et pillekamera, som man sluger (kapselendoskopi), dryp og mikrovanding, den første elektriske hårfjerner og rigtige mælkeprodukter, der som produceres af af et gærprodukt (LINK).
Det er ikke så underligt, at israelerne er det fjerdelykkeligste folk på jorden ifølge FN’s lykkeindeks for 2023. De lever i et parlamentarisk demokrati langs det smukke Middelhav, hvor vejret er varmt og økonomien stærk. De fleste israelere er uberørte af den kendsgerning, at Israels militære besættelse af Vestbredden, herunder Østjerusalem, og Gazastriben, har afskåret millioner af palæstinensiske indbyggere fra deres grundlæggende menneskerettigheder. Eller også er de religiøse og anser besættelsen som en nødvendighed for at bevare kontrollen over områderne, især Østjerusalem og Vestbredden, hvor der ligger jødiske helligdomme. Nogen skyder simpelthen også bare skylden for situationen på palæstinenserne.
Demokratiet undergraves
Men nu frygter mange israelere for deres demokrati. Den nyligt valgte ekstremistiske højrefløjsregering har gennemført en juridisk omkalfatring, der vil underminere Israels demokrati ved at give absolut magt til den højreorienterede koalitionsregering. Den nye lovgivning ville ikke kun give politikerne magt til at vælge højesteretsdommere, frem for at de hovedsagligt vælges af de siddende dommere, den ville også give israelske parlamentsmedlemmer mulighed for at vedtage love, som højesteret har afvist. I Israel er højesteret den eneste kontrolinstans, der kan beskytte israelere – og palæstinensere til en vis grad – mod israelsk lovgivning, der skader borger- og menneskerettigheder.
I de sidste fire måneder er titusinder og ofte hundredtusinder af israelere gået på gaden lørdag aften for at protestere mod planen. Mange officerer har endda truet med at droppe reservisttjenesten, hvis ikke lovgivningen bliver stoppet.
Israels premierminister, Benyamin Netanyahu, satte lovgivningen på pause for at give mulighed for forhandlinger. Men konsekvenserne mærkes allerede: i april nedjusterede Moody’s Israels kreditudsigter med henvisning til “forringelse af regeringsførelsen.” Fremtiden er uklar, og på Israels 75-årsdag er israelerne bange.
Orly Halpern er freelancejournalist og bor i Jerusalem.
Artiklen er oversat fra engelsk af Laurits Holdt.
