Dag 1 for ny nethandelsside for gode formål

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

40 hjælpeorganisationer og 175 e-butikker samarbejder fra i dag torsdag om ENGODSAG.DK.

40 hjælpeorganisationer går helt nye veje for at skaffe midler til gode formål. Det sker via en ny hjemmeside, hvor forbrugerne kan støtte en god sag gennem deres daglige handel på nettet, skriver folkene bag initiativet i en pressemeddelelse onsdag.

Via ENGODSAG.DK kan danske forbrugere fra torsdag af handle i 175 e-butikker og sikre, at en del af handlen går ubeskåret til et godt formål. Det kræver kun 3 klik: Ét klik ind på www.engodsag.dk, ét på den organisation, man ønsker at støtte, og ét på den butik, man vil handle hos.

– For forbrugerne er ENGODSAG.DK ikke et nyt og fordyrende led, tværtimod en genvej til at støtte en god sag gennem ens e-shopping. Forbrugeren kommer til e-butikkernes normale butiksforsider og betaler altså ikke ekstra for varerne, men klikker forbi ENGODSAG.DK inden for samtidig at kunne hjælpe deres foretrukne organisation”, fortæller Jonathan Løw – den ene stifter af ENGODSAG.DK.

Mads Ellegaard, den anden stifter af ENGODSAG.DK, uddyber:

– Organisationerne får via ENGODSAG.DK tilført penge uden at kannibalisere på deres traditionelle indsamlinger, da det er helt gratis for forbrugeren at skabe støtten. For organisationerne hverken kræver eller koster det noget at få tilført midler fra ENGODSAG.DK. Pengene og de procentsatser, der nævnes på websitet, går derfor direkte og helt ubeskåret til organisationernes velgørende arbejde.”

Blandt organisationerne, man kan vælge at støtte via ENGODSAG.DK, findes Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, AIDS-Fondet, BØRNEfonden, Red Barnet, Børns Vilkår, IBIS m.fl. Foruden at støtte organisationerne via e-shopping kan brugerne hente daglige nyheder fra organisationerne samt donere penge direkte til dem via www.engodsag.dk.

Stifterne har i løbet af de 2 års arbejde, der ligger forud for lanceringen, trukket på assistance fra kompetente mennesker. Bestyrelsesformanden for ENGODSAG.DK er Bjarne Møgelhøj (tidligere formand for FDB), og i bestyrelsen sidder desuden Gert Birnbacher (stifter og fhv. formand for Dansk Internethandel, FDIH) og fhv. indsamlingschef i Folkekirkens Nødhjælp, Stig Fog.

Desuden har et medlem fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, Poul Møller (marketingchef i Kræftens Bekæmpelse), fået en observatørpost i bestyrelsen.

ENGODSAG.DK får opbakning fra 10 kendte danskere, der fremover vil fungere som ambassadører for projektet. Blandt dem er skuespilleren Gordon Kennedy, forfatteren Ib Michael, sangerne Jannik og Sascha Dupont, håndboldspillerne Josephine Touray og Marianne Florman samt bestyrelesformand Flemming Østergaard og fotografen Jacob Holdt.

Kontakt: Jonathan Løw, stifter af ENGODSAG.DK, Tlf.: 25 27 63 39, [email protected]
Mads Ellegaard, stifter af ENGODSAG.DK, Tlf.: 51 50 06 76, [email protected]

Citater

“ENGODSAG.DK er et virkelig professionelt setup med høj reklameværdi for e-butikkerne og rigtig gode muligheder for at skaffe penge til organisationerne. Derfor er jeg glad for at kunne bidrage til projektet ved at være en del af advisory boardet.”
– Flemming Østergaard, Bestyrelsesformand i Parken og medlem af ENGODSAG.DKs advisory board

“For forbrugerne i dag er det blevet stadigt vigtigere, at de virksomheder, de køber produkterne af, har en seriøs og socialt ansvarlig profil. ENGODSAG. DK gør det muligt for forbrugeren at handle ind hos e-butikker og sikre, at butikkerne donerer en procentdel af indtægterne til velgørenhed. På den måde har forbrugeren fået magten og er med til at påvirke virksomhederne i den rigtige og socialt ansvarlige retning.”
– Bjarne Møgelhøj, bestyrelsesformand for ENGODSAG.DK

“ENGODSAG.DK er en hjemmeside for det travle hjerte. Som danskere har vi råd til ikke kun at spørge, hvad vi skal leve af, men også hvad vi skal leve for. Vi har et behov for at give noget tilbage til det samfund, vi er en del af, og med ENGODSAG.DK er det blevet muligt på en smuk og enkel måde.”
– Rolf Jensen, fremtidsforsker og medlem af ENGODSAG.DKs advisory board

“Der er ofte mange gode holdninger hos danske virksomheder om, at man gerne vil gøre en forskel. Det er imidlertid vigtigt, at dette også kommer til udtryk i konkret handling, og det er ENGODSAG.DK et glimrende bud på. Jeg håber derfor, at danske e-butikker fremover vil bruge hjemmesiden som en måde at vise deres samfundsmæssige ansvar på.”
– Christian Møller-Holst, tilknyttet Human Rights and Business Project ved Institut for Menneskerettigheder samt medlem af ENGODSAG. DKs advisory board

”ENGODSAG.DK vil fremover kunne medvirke til, at der kommer flere penge til de gode sager, som hjælpeorganisationerne står for. Det sker vel og mærke uden at kannibalisere de eksisterende givere og uden ekstra administration for organisationerne.”
– Stig Fog, bestyrelsesmedlem i ENGODSAG.DK og tidligere indsamlingsansvarlig
i Folkekirkens Nødhjælp

“ENGODSAG.DK er en god idé, fordi hjemmesiden kombinerer mange gode velgørenhedsprojekter under én og samme hat. Jeg synes, det kan være svært kun at støtte én organisation eller ét projekt, men med denne hjemmeside kan man faktisk være med til at støtte mange projekter samtidig. Det tiltaler mig meget.”
– Gordon Kennedy, skuespiller og ambassadør for ENGODSAG.DK

“Jeg har på fotoopgaver over hele verden set megen elendighed klods op af stor rigdom. Ofte forbindes Internettet med noget smart og teknisk, men med ENGODSAG.DK bliver det meget jordnært og meningsfyldt. Derfor håber jeg, at ENGODSAG.DK vil kunne få folk til også at gøre en forskel, når de handler ind via nettet.”
– Jacob Holdt, fotograf og ambassadør for ENGODSAG.DK