Udenrigsministeriet overgik den 1. juni 2009 til en ny centerbaseret organisationsstruktur, som nu fungerer i praksis, skriver ministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.
Der er tale om den mest gennemgribende reorganisering af hjemmetjenesten i Udenrigsministeriet siden 1991, hvor strukturen blev tilpasset den udenrigspolitiske virkelighed efter den kolde krig, hedder det, og videre:
Den ny struktur skal understøtte ministeriets evne til at agere overfor de nye udfordringer, som globaliseringen skaber, og levere de konkrete resultater, som ministrene, regeringen og det danske samfund med rette kan stille krav om.
Centrale målsætninger for den nye organisation er gennem en tværgående koncerntilgang fra bund til top at sikre en optimal udnyttelse af den unikke sammensætning af værktøjer, der er samlet i det danske udenrigsministerium, fra udenrigs- og sikkerhedspolitik, over international bistandspolitik, handels- og eksportfremme, borgerservice og public diplomacy.
Den ny struktur sigter således mod at sikre en bedre koordination og styrket samtænkning, et afkortet hierarki, mere effektive sagsgange og større fleksibilitet i ministeriet, anføres det.
Yderligere oplysninger hos projektleder Lars Bo Møller, tlf. 33 92 06 46 og mobil
25 26 75 85.
DANIDAS MÅNEDSBLAD “Udvikling” behandler emnet i en artikel i sit nyeste nummer, som er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk
Bistandspolitikken skal være en større del af den almene udenrigspolitik efter at Udenrigsministeriets nye struktur træder i kraft 1. juni, anføres det i artiklen. NGOer støtter ændringerne, men kræver, at de følges op med flere ressourcer til bistandsområdet, hedder det.
Af Mads Mariegaard
journalist på “Udvikling”
Udenrigsministeriet skrotter den geografiske opdeling i en nord- og en sydsøjle, som blev indført i 1991. Fra 1. juni består ministeriet i stedet af 11 centre.
Ændringerne betyder, at bistandspolitikken bliver en større del af den almene udenrigspolitik. Danida, som i slut-80erne havde sit eget departement, blev i 1991 en del af Udenrigsministeriets sydsøjle, og med den nye struktur kommer Danida endnu tættere på den øvrige udenrigspolitik, fordi hovedparten af de nye centre får bistandsansvar.
– Bistandspolitikken bliver en del af de daglige diskussioner i en lang række centre, og sådan bør det være. F.eks. giver det ingen mening i dag at diskutere bistandspolitik i Afrika uden samtidig at diskutere sikkerhedspolitik i Afrika, siger Sus Ulbæk, tidl. multilateral chef i Sydgruppen og nu chef for det nye center for Afrika, Asien, Amerika og Mellemøsten.
Bistandspolitikken vil også blive drøftet i en ny stor koncernledelse, som foruden departementschefen vil bestå af alle 11 centerchefer og 4 nye direktører, heriblandt en ny direktør for udviklingspolitik, tidl. Sydchef (Danida-chef) Ib Petersen.
Flere generalister
Den øgede integrering af udenrigs- og bistandspolitik betyder, at flere får ansvar for bistanden, men også at færre får ansvar udelukkende for bistanden. Det indebærer risiko for mindre specialisering og svækket faglighed, anfører Sus Ulbæk.
– Det er en af de potentielle svagheder ved den ny struktur. Vi skal bestemt ikke have en organisation, som udelukkende består af generalister, for hvis vi mister vores viden og kompetencer på bistandsområdet, kan vi ikke blive ved med at være politikdrivende, siger hun.
Sus Ulbæk håber derfor, at det nye center for HR og økonomi vil sætte klare mål for håndteringen af skismaet mellem generalisering og specialisering.
Brug for specialister
Den nye centerchef for HR og økonomi, Anne-Birgitte Albrectsen, lægger vægt på, at generalisering og specialisering skal supplere hinanden, fordi det ofte kræver generaliseret viden at løse specialiserede opgaver.
Hun understreger, at der også i den nye struktur vil være brug for specialisering:
– På baggrund af klare stillingsbeskrivelser vil vi identificere, hvor der er brug for specialister, og hvilke opgaver de skal løse. Hvis vi derefter kan se, at vi mangler medarbejdere med den rette specialisering, f.eks. på det bistandsfaglige område, så vil vi enten opkvalificere eller rekruttere, siger Anne-Birgitte Albrectsen, som hidtil har været kontorchef for humanitær bistand og NGO-samarbejde.
Udviklingspolitik samles
Den nye struktur medfører også, at de nuværende kontorer for udviklingspolitik og for humanitær bistand og NGO-samarbejde samles i et nyt center for udviklingspolitik, som får ansvar for både udviklingen og udførelsen af bistandspolitikken.
– Vi får mere synergi, når de, der udvikler politikken, kommer i tættere kontakt med dem, der skal gennemføre den. Men det må ikke blive selvtilstrækkeligt, og derfor skal vi også involvere andre centre, siger Carsten Nilaus Pedersen, tidl. bilateral chef i Sydgruppen (Danida) og nu chef for center for udviklingspolitik.
Afghanistan skilles ud
Et af de centre, der skal involveres, er center for global sikkerhed, hvor indsatsen i svage stater, herunder hele Afghanistan-indsatsen, placeres. Her skal bistandspolitik forenes med sikkerheds- og forsvarspolitik under 3 forskellige ministerområder.
– Afghanistan er en af vore største udfordringer, og derfor behandler vi den særskilt. Det vil styrke stabiliseringsindsatsen i Afghanistan, at vi samler de civile, militære og politiske aspekter i ét center, siger Lone Wisborg, tidl. chef for sikkerhedspolitisk kontor og nu chef for center for global sikkerhed.
Tanken er, at Afghanistan på lang sigt, når konflikten er slut, flytter til det nye landecenter. I givet fald vil center for global sikkerhed beholde ansvaret for svage stater, og centeret kan også få ansvar for nye, særskilte lande, hvis Danmark engagerer sig i nye konflikter med en integreret civil-militær indsats.
For få ressourcer
Blandt NGOerne er der tilfredshed med Udenrigsministeriets nye arkitektur. IBIS-generalsekretær Vagn Berthelsen betegner strukturen som en fornuftig tilpasning til det 21. århundrede, men kritiserer samtidig, at ændringerne ikke er fulgt op med flere ressourcer.
– Danmark fører en meget aktiv udenrigspolitik i disse år, og strukturen må nødvendigvis afspejle de opgaver, der skal løses. Derfor er det beklageligt, at der ikke er sat ressourcer af til mere personale. Det kan betyde, at fagligheden svækkes, især ude på ambassaderne, siger Vagn Berthelsen.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær bakker kritikken op. Han mener desuden, at Udenrigsministeriet undervejs i arbejdet med den nye struktur burde have foretaget en høringsrunde blandt ministeriets primære samarbejdspartnere, heriblandt NGOerne.
– Vi er godt tilpas med strukturen, men når Udenrigsministeriet laver en så voldsom omlægning, burde de have sparret med de primære interessenter. Det er os, der skal være med til at udføre opgaverne, og derfor havde det været en stor fordel, hvis vi havde deltaget i processen, kendt mellemregningerne og givet vores besyv med, siger Henrik Stubkjær.
Chefer med bistandsansvar
Departementschef: Claus Grube
Direktør for udviklingspolitik: Ib Petersen
Centerchef for udviklingspolitik: Carsten Nilaus Pedersen
Centerchef for Afrika, Asien, Amerika og Mellemøsten: Sus Ulbæk
Centerchef for globale udfordringer (bl.a. klima og fattigdomsbekæmpelse): Steffen Smidt
Centerchef for global sikkerhed (bl.a. Afghanistan og humanitær indsats i konfliktområder): Lone Wisborg
Centerchef for Europa (bl.a. naboskabsprogrammet): Kim Jørgensen
Centerchef for public diplomacy (bl.a. u-landsoplysningen): Klavs A. Holm
Centerchef for HR og økonomi: Anne-Birgitte Albrechtsen
Læs mere på www.udvikling.dk
