Dalende tilslutning til danske Jenser i Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En ny Gallup-måling viser, at under halvdelen af danskerne nu står bag den danske militære indsats i Afghanistan, skriver Berlingske Tidende mandag.

Hvor 53 procent af de adspurgte for et halvt år siden var fuldtonet bag de danske troppers indsats, er det tal i dag svundet til 46 procent, viser målingen.

Folketinget skal debattere nye initiativer, der åbner for flere penge til civil genopbygning i Afghanistan, men også for at danske specialtropper som Jægerkorpset og Frømandskorpset skal sættes ind mod Taleban.

Målingen viser også, at der i befolkningen er bred enighed om, at målsætningen med indsatsen er at gøre Afghanistan til et demokratisk land. Hele 70 procent er enige heri.

Et flertal på 56 procent er til gengæld uenige i, at de danske troppers tilstedeværelse sikrer, at terrorister holdes væk fra Danmark.