”Danmark hører til blandt de ganske få lande i verden, der i årevis har levet op til FN-målet om at give 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand.” Sådan har repræsentanter for skiftende regeringer i årevis affejet kritik af Danmarks brug af udviklingsbistanden. Hvad enten den er gået på, at den blev brugt til at finansiere modtagelse af flygtninge i Danmark, til den klimafinansiering, udviklingslandene er blevet lovet som additionelle midler, eller til at finansiere hele Danmarks genopbygningsbidrag til Ukraine.
Men nu holder argumentet ikke længere. I 2022 levede Danmark for første gang i mere end 40 år ikke op til FN-målet om at yde mindst 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) som udviklingsbistand. Det kom frem i Altinget og Globalnyt i begyndelsen af august. Kilden var et svar fra minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, 14. juli til Folketingets udviklingsordførere. Her konstaterede ministeren, ”at vi desværre ikke kommer til at nå 0,7 procent-målsætningen i 2022”, og at de endelige opgørelser viser, at Danmarks bistand i 2022 kun nåede 0,67 procent af BNI. Ca. 850 millioner kroner manglede for at nå de 0,7 pct. Ministeren oplyste også, at Danmark nu indrapporterer tallet til OECD DAC som det endelige tal for 2022.
Hverken minister eller udenrigsministerium har dog endnu fundet anledning til at oplyse den danske offentlighed om, at Danmark i 2022 missede det mangeårige, officielle mål for dansk bistand.
Hvad bliver der af de 850 millioner kroner?
I den forgangne uge fremlagde SVM-regeringen sit finanslovsforslag for 2024, og her fremgik det, at regeringen vil lægge 2½ milliarder kroner oven i næste års bistand for at indhente et alvorligt efterslæb i de seneste års bevillinger til udviklingsbistanden. Det sker ved at bruge den såkaldte reguleringsmekanisme.
Men regeringen skylder fortsat svar på, hvornår og til hvad den vil bevilge de 850 millioner kroner, den skylder for de lave udbetalinger i 2022. Dan Jørgensen gav i sit svar til ordførerne i juli løfte om at indhente 2022-efterslæbet allerede i indeværende år: ”Regeringen vil i 2023 udbetale ekstra midler svarende til det beløb, der manglede i 2022,” skrev han. Hvordan og hvornår kom der imidlertid ikke noget frem om i forbindelse med finanslovsforslaget.
Men nu vil flere af udviklingsordførerne i Folketinget have svar. De har stillet en byge af spørgsmål til ministeren, der i et samråd den 12. september blandt meget andet skal svare på:
”Hvordan vil ministeren sikre, at der gives 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand i både 2022 og 2023 i tråd med det politiske forlig bag ”Fælles om Verden”, når udgifterne til flygtningemodtagelse er blevet lavere end forventet, og væksten højere, så Danmark i 2022 for første gang i 40 år ikke nåede 0,7procent-målet?”
”Kan ministeren bekræfte, at regeringen allerede i 2023 vil udbetale de midler, der skulle være udbetalt i 2022, frem for at sprede betalingerne over flere år, som man valgte med efterreguleringen for 2021, hvor regeringen ligeledes udbetalte for få midler i udviklingsbistand?”
”Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at budgetteringen og økonomistyringen styrkes, så Danmark hvert år indfrier den politiske aftale om at give minimum 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand i tråd med FN’s anbefalinger?”
Spørgerne lægger også op til en kritisk debat om, hvorvidt reguleringsmekanismen fungerer godt nok, når det kunne så galt, som det gik i 2022. De beder også om flere og hyppigere informationer fra ministeren og hans ministerium.
Klimabistanden, der i hvert fald ikke blev additionel
Endelig vil ordførerne have svar i en sag, hvor de decideret føler sig snydt: Det drejer sig om de 100 millioner kroner, der som et led i finanslovsaftalen for 2022 blev indgået aftale om at afsætte som additionelle midler:
”Hvordan vil ministeren sikre, at de 100 millioner til klimatilpasning og klimaskabte tab og skader, som der med finansloven for 2022 blev indgået en klar politisk aftale om skulle være additionelle midler udover de 0,7 procent, også faktisk er additionelle midler, når 0,7 procent-målet ikke er nået?” spørger de.
Spørgerne er Trine Pertou Mach (EL), Marianne Bigum (SF), Sascha Faxe (Alt) og Christian Friis Bach (R).
