Henrik Nielsen
Henrik Nielsen (f. 1961) er cand.scient.soc et Ph.D.
Han har tidligere arbejdet i NGO FORUM, Globalt Fokus, på DIIS, på Institut for Menneskerettigheder og på Center for Udviklingsforskning.
Han har også været selvstændig konsulent, har arbejdet i Serbien og har arbejdet flere år i forskellige afrikanske lande.
Han har beskæftiget sig med effekter af udviklingsbistand, med rettighedsbaseret udvikling,med støtte til eksportsektorerne i u-landene med civilsamfundspolitik, Post 2015, RAM-rapportering.
Han blogger om lidt af hvert, og repræsenterer ikke nogen.
Dan var mødt tidligt, han skulle være færdig med udkast til en række ”Theories of Change”, som fremover skulle inkluderes i enhver projektansøgning, der skulle sendes afsted. Der var nu ikke meget ”theory” ved det, man skulle sådan set bare komme med nogle mere eller mindre velfordøjede ideologiske overvejelser om hvordan man mente tingene hang sammen i ens projekter. Så det var bare at fyre nogle af de sædvanlige fraser af, der var intet nyt under solen. Men han var lidt i tidnød. Som sædvanlig.
”Hej Dan, nå, du er tidligt på din pind”, lød det fra Ida. ”Vil du ha’ et æble, vi har været på gaden og dele ”Verdens Bedste Nyheder” ud, det gik rigtig godt, ministeren var ude og jeg mødte Johanne Schmidt-Nielsen. Det er et kanon signal at få sendt på gaden i denne tid.”
”Jamen, du ser osse noget friskere ud” sagde Dan. ”Et æble om dagen holder nedskæringerne af vejen”.
Ida gik lidt tættere på Dan og ruskede ham venligt. ”Hold nu op med at være så negativ, har du hørt det sidste nye? Hende Camilla, generalens nye kæledægge, som han havde udset som vores repræsentant ved FNs generalforsamling, hun har fået job i McKinsey. Nu ser det ud til at jeg skal derover alligevel!”
”Jamen, tillykke med det, det er jeg glad for at høre” lød det fra Dan, og det virkede faktisk på Ida som om han mente det.
Ida strålede. ”Jeg syns det bliver superspændende, og det er da osse fedt at Mogens Lykketoft er blevet leder af hele Generalforsamlingen.”
”Tja”, sagde Dan, ”jeg ved sgu snart ikke. Han snakker pludselig om hvordan det er vigtigt at bekæmpe skattely og hvad ved jeg, men er der nogen der har været arkitekt på den model med at sælge ud af arvesølvet til de multinationale, der så har lavet alle mulige skattehokuspokuskonstruktioner, så er det da ham. Ikke bare DONG, men også TDC, PostDanmark og andre udmærkede virksomheder, som blev solgt for pebernødder. Pinligt! Det er ligesom med Helle Thorning, først fører hun Europas strammeste asylpolitik, så bliver hun nomineret til FN flygtningehøjkommissær, og så klapper vi alle sammen i hænderne.
”Ja, men han har faktisk erkendt sin fejl i det tilfælde, og det er da de færreste politikere, der har format til nu om dage. Dan, helt ærligt, på med ja-hatten. Så du ham Hans Rösling i Deadline forleden, der gav Adam Holm tørt på? En række helt centrale parametre, børns sundhedstilstand, pigers skolegang og den økonomiske vækst går det rigtig godt med, ikke mindst i Afrika. Han påpegede, at vi altid bare fokuserer på det negative! Kan du ikke bare, en gang om året, acceptere at vi faktisk har Verdens Bedste Nyheder?”
”Jeg syns ikke, vi har så meget at juble over. Se f.eks. på vores intervention i Libyen for fire år siden. En ren katastrofe. Landet er nu fuldstændigt kaos, og det breder sig. Ægypten er blevet et militærdiktatur. Sudan er delt, Nord styres med hård hånd af en krigsforbryder og Syd er ved at synke ned i en fullscale borgerkrig. Tchad er noget rod på 30. år. Den Centralafrikanske Republik er rent voldsanarki. I Niger kan man ikke køre udenfor hovedstaden uden at blive landevejsrøvet. Mali er for 2/3 vedkommende udenfor regeringens kontrol. Solstrålehistorien Burkina Faso røg forleden, da den gamle diktators garde overtog magten ved et militærkup. Nigeria, som Rösling var overbevist om nu havde fået en kompetent og ansvarlig regering, har ikke styr på de nordlige regioner, hvor Boko Haram huserer. Og så taler vi slet ikke om Congo. Det halve Afrika er uden lov og ret, praktisk taget uden stat.”
”Jo”, forsøgte Ida, ”men der er da osse lande, der kommer på fode igen. Mozambique, Ethiopien, Sierra Leone, Uganda, som så helt håbløse ud for tredive år siden, er da meget godt på vej”.
”Ja, og Röslings Nigeria buldrer osse derudaf. De spår at der i 2050 vil være 400 millioner mennesker i Nigeria, og til den tid er der ikke mere olie. Det kan I så skrive om i Verdens Bedste Nyheder til den tid! Endelig stopper ”The resource curse”, forureningen af hele Nigerdeltaet, kleptokratiet, den sindssyge sociale ulighed, de strukturelle skævheder, der umuliggør profitabelt landbrug, de multinationales skatteunddragelser o.s.v. og de kan vende tilbage til normalen. Men hvad de skal leve af til den tid, det ved jeg ikke. Og jeg tvivler på at de vil bliver budt velkomne hvis de en dag står nede ved Rødby ligesom syrerne.”
”Men Dan, det er da også derfor det er så vigtigt med disseher ”Sustainable Development Goals”. Jeg syns du modsiger dig selv. Vi er da nødt til at mobilisere hele verden og så mange ressourcer som muligt, netop for at komme disse problemer til livs, og sikre en bæredygtig omstilling”, forsøgte Ida.
Dan sukkede. ”Ja, selvfølgelig modsiger jeg da mig selv. Jeg er da ikke helt idiot”.
