Danskerne får nu tilbudt en “Dance 4 Climate Change koncert” i et overdækket Parken i København, hvor man kan møde en stribe af verdensmusikkens store navne.
Der er tale om en non-stop live koncert mandag den 7. december med mere end 3 timers underholdning, som afsluttes med et særligt 60 minutters show, skriver arrangørerne i en pressemelding.
Koncerten transmitteres til flere end 35 lande. 4 af FN internationale “goodwill”-ambassadører deltager i dansekoncerten, hvor en stribe artister vil spille og synge for klimaet.
FN ambassadørerne er den afrikanske sangerinde Angelique Kidjo, den indonesiske singer/songwritter Anggun, den arabiske sanger Cheb Khaled og den senegalesiske sanger og percussionist Youssou N’Dour.
Med disse navne er der sammensat et alsidigt og kulturelt mangfoldigt program, der underbygger budskabet om at hele verden skal kæmpe for et bedre klima, hedder det.
Koncertarran-gørerne har fået tilføjet det danske band The Dreams og danske Brinck, der bl.a. er kendt for sin titelmelodi til Anna Pihl, til det omfattende musikprogram, der nu blandt andre tæller Nabiha, Shaggy, Akon, Europe, Rasmus Seebach, Danseorkesteret mv.
Via video vil kendte kunstnere og talspersoner fra hele verden deltage, bl.a. fra Bob Dylan’s/Mark Edwards Hard Rain project.
Flere artister
Koncertens starttidpunkt er blevet rykket frem til kl. 19, fordi man forventer, at programmet vil blive forlænget yderligere med flere kunstnere.
Transmitteres live over hele verden
Koncerten transmitteres live til store dele af kloden lige fra Japan og Indien til Marokko og Kina. Ideen bag koncertarrangementet er et håb om at mobilisere så mange mennesker som muligt fra hele verden, til i fællesskab, at sende budskabet ‘Seal the Deal’ til verdens statsledere.
Velgørenheds arrangement
Koncerten er udelukkende et velgørenhedsarrangement og hele overskuddet vil gå til at støtte “Water For Life”-projekter og derved hjælpe både voksne og børn verden over med at få adgang til rent drikkevand. Specielt indbyggerne på Haiti, der har så hårdt brug for international hjælp.
Billetter kan købes www.billetlugen.dk fra i dag.
Dato: Mandag den 7. December 2009
Tid: 19:00
Sted: Parken
Priser: Fra 300 kr. til 650 kr. plus gebyr
Yderligere oplysninger på
http://www.facebook.com/pages/Copenhagen‐Denmark/Dance‐for‐Climate‐Change/309663505532
www.sealthedeal2009.org
www.waterforlifeconcerts.com
www.billetlugen.dk
www.parken.dk
Om UNEP – FNs Miljøprogram
UNEP blev oprettet i 1972 som et resultat af stigende interesse for miljøet i det etablerede FN‐system. UNEP har til opgave at informere om og være uddannelses‐ og rammeskaber for bæredygtig udvikling og brug af bæredygtig energi verden over.
Til at løse denne opgave arbejder UNEP sammen med en lang række lokale og internationale organisationer både indenfor og udenfor FN systemet samt private selskaber.
Om Water For Life
Water For Life™ er en række koncertbegivenheder, der er et element i en 6-årig global kampagne, som skal skabe opmærksomhed om vandrelaterede problemer samt miljømæssig bæredygtighed. På nuværende tidspunkt er 42 procent af verdens befolkning stadig uden vand og almindelige sanitære løsninger.
Gennem engagement fra regeringer, interesseorganisationer og private skal Water For Life™ medvirke til, at verdenssamfundet når ’Millennium Development Goals’. Disse mål handler bl.a. om – gennem indsamling af donationer – at hjælpe lokalsamfund, at hjælpe projekter der giver adgang til rent vand mv. Kampagnen strækker sig frem til 2016.
Green Event
Dance for Climate Change‐ koncerten vil udelukkende benytte sig af vedvarende energi, og brugen af energi vil ske på den mest energibesparende måde. Varer til arrangementet indkøbes lokalt, og arrangementet vil blive drevet så bæredygtigt som muligt.
Alle deltagere vil blive bedt om at bidrage til at minimere CO2‐fodsporene fra arrangementet ved at genanvende deres affald og vælge bæredygtige transportmuligheder til og fra arrangementet. Derudover, vil overskuddet fra koncerten gå til at igangsætte genopretning af skov og oplysende energikampagner verden over.
Press Contact Associate Information Officer Head of Project
Kirsten Dinesen Anne‐France White Amanda Ru. Orlanda
Front Page UNEP NewsDesk Water For Life™
Kronprinsensgade 2, 2. sal tel: +254 20 7623088 [email protected]
1114 København K anne‐[email protected]
tel: +45 33 14 00 88 [email protected]
kirsten.dinesen@frontpage