Danfoss vil producere termostater i Kina

Redaktionen

Danfoss-koncernen vil nu producere termostater til køleskabe og frysere i Kina. Dermed cementerer koncernen sin position som verdens største producent og udbyder på området, skriver dagbladet Børsen mandag.

Etableringen i Kina sker i juni 2004, når Danfoss begynder at indrette sine produktionslinjer i en ny fabrik, der også skal rumme andre Danfoss-aktiviteter. Produktionen indledes i løbet af oktober næste år.

– Vi kommer umiddelbart op på at beskæftige 100 medarbejdere og producere 3 millioner termostater om året i Kina, siger divisionsdirektør John Brødegaard til Børsens Helge Andreassen. Brødegaard forudser samtidig, at de termostater, der vil blive produceret i Kina, vil blive eksporteret ud af Kina.

Ved udgangen af tredje kvartal i år beskæftigede Danfoss-koncernen, der har hovedsæde i Nordborg på Als, 17.224 medarbejdere i en række lande, hvad der 60 færre end på samme tidspunkt året før, oplyser Børsen.