Danida åbner for forslag til U-landskalenderen 2015

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nu har de danske NGOer mulighed for at indlevere forslag til de udviklingsprojekter, der skal konkurrere om overskuddet fra U-landskalenderen 2015.

18. november, 2013 (CISU): “To uger før den første låge i u-landskalenderen 2013 skal åbnes, opfordrer Danida foreninger til at komme med forslag til Børnenes U-landskalender 2015.

Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem DR og Danida om at støtte børn i udviklingslandene. Når danske børn eller deres forældre op til jul køber U-landskalenderen, går overskuddet fra salget til et projekt for børn i et udviklingsland, administreret af en dansk folkelig organisation.

I år støtter kalenderen flygtningebørn i Burma, og næste år er der planer om et projekt i Zambia. Det vil derfor blive vægtet positivt, men det er ikke en betingelse, hvis projektet kan foregå i Asien eller Latinamerika.

Alle danske folkelige organisationer med erfaring i at gennemføre udviklingsprojekter kan søge om at få U-landskalender-projektet, som skal iværksættes i begyndelsen af 2016 og have en varighed på 3-5 år.

Overskuddet fra salget af U-landskalenderen har i de seneste år ligget på 4-5 mio. kr., som er blevet suppleret med et tilsvarende beløb fra Danida, så budgetrammen vil være mellem 8 og 10 mio. kr.”