Mogens Poulsen
Mogens Poulsen (født 1944) er civilingeniør og fik allerede i 1969 mulighed for at få et semester om u-landskundskab på DTU. Var i studietiden på en spansk køleskabsfabrik og endte med at lave eksamensprojekt i ledelse og økonomisk styring af en afdeling på Carlsberg.
Arbejdede fra 1971 til 1989 i det private erhvervsliv og var i 13 år beskæftiget i en afdeling af ”De Danske Sukkerfabrikker”, som arbejdede med membranfiltrering. Den største udfordring var ansvar for salg og levering af et stort anlæg i Nordøstkina til genvinding af lignin og rensning af spildevand fra en cellulosefabrik. Danida finansierede 10 mio. kr. af kontraktbeløbet på 25 mio. kr.
Fra 1989 til 1992 var Mogens Poulsen ansvarlig for Danida’s aktiviteter i Kina, som mest kan sammenlignes med de nuværende blandede kreditter. Fra 1993 til 2008 var Mogens Poulsen koordinator af Danida’s privatsektorprogram – PSD/B2B programmet – i Ghana, Indien, Vietnam og Egypten.
Siden 2008 privat konsulent for virksomheder, der ønsker at etablere samarbejde i u-landene.
En af de helt store poster er aktivitetsspecifik konsulentbistand hvor NGO’erne kan få dækket deres medarbejders løn plus 80 procent oveni til organisationerne.
Alt efter anciennitet betaler Danida en ansat i organisationerne fra 534 til 700 kr. per time. Aktivitetsspecifik aktiviteter dækker næsten alt arbejde som en medarbejder udfører i Danmark og u-landene.
Det er forholdsvis nemt for en revisor at kontrollere, hvor mange timer en medarbejder har arbejdet på rejser, men det er meget vanskeligt at kontrollere, hvor mange timer en medarbejder har brugt på en aktivitet i Danmark.
Derfor har jeg også set mange revisorer tage forbehold for, at de ikke har været i stand til tjekke timeforbruget. Reelt kan revisoren kun tjekke, at der ikke er brugt flere timer en budgetteret til en bestemt aktivitet.
I retningslinjerne kan ses et eksempel på et regnskab og budget. Budgettet er:
- Tilskud fra Danida 3.286.165 kr.
- Aktiviteter er 1.287.479 kr. og det er 40 procent af tilskuddet
- Aktiviteter plus investeringer er 1.425.119 udgør 43 procent af tilskuddet
- Projekt og program relateret oplysning er 85.000 kr. og det er 2,6 procent af bevillingen.
- Administrationsbidrag udgør 215.329 kr. og det er 7 procent af den samlede bevilling.
Det burde også fremgå af budgettet, hvor meget de 80 procent i overhead til organisationerne bliver i alt og hvor meget det er i procent af den samlede bevilling.
I eksemplet bliver der kun brugt 43 procent til aktiviteter og investeringer, men heri kan også være et stort beløb i overhead til de danske organisationer.
Det må være nemt for Danida at ændre de administrative retningslinjer for puljer og faciliteter så det helt klart fremgår, hvor meget de 80 procent i overhead udgør af den samlede bevilling.