Danida-familier må selv betale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danidas medarbejdere skal fremover selv betale for familiens mad og drikke på de årlige rådgiverseminarer, skriver Kristeligt Dagblad fredag.

Danidas øverste chef, udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), understreger samtidig, at der skal være en faglig grund til, at familien overhovedet kommer med på skatteborgernes regning.

Det er således kommet frem, at 100 personer med tilknytning til Danida, inklusive familier, midt i maj deltog i et seminar for offentlige midler i Vietnam. Seminaret blev afviklet på et 5-stjernet hotel ved byen Hoi An og kostede 150.000-180.000 kr., som betales over bistandsmidlerne.

Det har været almindelig praksis, at udsendte rådgivere én gang om året måtte tage familien med til seminar.

Ministerens tilkendegivelse falder som et svar på et spørgsmål fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.