Danida fremlægger ny strategi for vort engagement i Libyen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mens flere fattige afrikanske lande – såsom Benin i Vestafrika og Zambia i det sydlige Afrika – snart må se de danske bistandspenge forsvinde, er Libyen efter Gaddafi kommet ind i bistandsvarmen hos de danske politikere og dermed på Asiatisk Plads.

Danida/Udenrigsministeriet offentliggjorde således onsdag en ny strategi for Danmarks samarbejde med Libyen efter konfliktens ophør og med henblik på overgangsfasen mod stabiltet og demokrati.

Det skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

”Jeg er glad for, at et bredt flertal af Folketingets partier bakker op om, at Danmark spiller en aktiv og synlig rolle i Libyen og landets vej mod frihed og demokrati”.

“Vi bidrog til at beskytte den libyske civilbefolkning under konflikten. Nu er vi til stede i overgangsprocessen, fordi der er behov for støtte og opbakning fra det internationale samfund. Vores strategi lægger bl.a. op til at styrke medie- og menneskeretsorganisationer, der kan sikre gennemskuelighed og arbejde for overholdelse af menneskerettighederne.”

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R):

”Selv om udviklingen i Libyen generelt set går bedre end man turde håbe på for et halvt år siden, er der fortsat betydelige udfordringer forbundet med landets genopbygning og overgang til demokrati. Det understreger vigtigheden af, at Danmark fortsat engagerer sig i arbejdet med demokrati og menneskerettigheder.”

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF):

”Strategien giver et godt grundlag for at udbygge vores kommercielle samarbejde med Libyen og det er vi allerede i fuld gang med. Der er stor interesse fra danske virksomheder i at engagere sig, eksempelvis besøger en dansk handelsdelegation Libyen her i starten af maj. Jeg overvejer også selv at aflægge besøg senere i år.”

Strategien er udarbejdet af regeringen i samarbejde med de udenrigs- og forsvarspolitiske ordførere fra V, K, DF, LA, R, S og SF, som står bag Danmarks engagement i Libyen.

Dermed erstattes den tidligere danske Libyen-strategi fra april 2011. Forud for færdiggørelsen har prioriteterne i strategien været drøftet med den libyske overgangsregering.

Det danske udspil blev godt modtaget fra libysk side, hedder det og der er enighed om at fokusere på tre områder:

1) hjælp til støtte i overgangsfasen,
2) samarbejde om demokratiske værdier, menneskerettigheder og stabilitet i regionen, samt
3) udbygning af de bilaterale relationer, herunder handel og kommercielt samarbejde.

Yderligere oplysninger hos:
Jean Ellermann-Kingombe, ministersekretær
tlf: 25 26 76 06

Se kan man se hele strategien på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/Nyheder_udenrigspolitik/2012/Strategi%20for%20Danmarks%20samarbejde%20med%20Libyen.ashx