Det nye Udviklingspolitiske Råd finder det fornuftigt at samtænke forsvarsindsatser og udviklingsbistand i samme lande, men var på sit seneste møde (30. maj) stærkt kritisk overfor papiret herom fra Danida, som blev kaldt “tandløst og anekdotisk”.
Det fremgår af et referat fra mødet af formanden for NGO-platformen, Civilsamfund i Udvikling (CISU), som sidder med i den 15 medlemmer store forsamling – og hvor både udviklings- og forsvarsministeren var til stede forleden.
Af Vibeke Tuxen
Der var generel opbakning i Udviklingspolitisk Råd til det fornuftige i at samtænke forsvarsindsatser og udviklingsbistand i samme lande.
Men stor kritik af udkastet til Politik for Danmarks samtænkte Stabiliserings-indsatser for ikke at indeholde nogen undersøgelser af indhøstede erfaringer på et særdeles vanskeligt område med mange faldgruber og dilemmaer.
Papiret kaldtes tandløst og ”anekdotisk”. Det lever ikke op til UMs normale krav til mål, indsatsbeskrivelser, rammer og indikatorer på et område, som er kolossalt svært. Civilsamfundet er ikke tænkt aktivt ind til f.eks. (gen)opbygning af demokrati og bidrag til stabilitet.
Eksisterende konventioner til beskyttelse af befolkningsgrupper er ikke tænkt ind. Kommentarerne taget til efterretning, dog ikke planen at papiret skal for Rådet igen.
Danida, inkl. ambassaderne, er præget af udpræget mangel på personale. Det er derfor gennemgående, at der ikke er ressourcer til yde det, som Rådet gerne kunne ønske.
Det gælder gennemgående om at finde de mest omkostningseffektive løsninger, som stadig ligger indenfor det forsvarlige ud fra de politikker og strategier, der foreligger.
Derfor kan gennemførelsen af en civilsamfundspolitik, som gerne skulle være en rød trådi alt Danidas arbejde, være svær at få gennemført i praksis pga mangel på tid og kvalificeret personale.
NGOerne skal have det med i tankerne, når de arbejder med added value som danske CSOer. Hvordan kan vi være med til at opveje det?
Der var (dertil) hele tre punkter om civilsamfundsorganisationerne og civilsamfundet i udvikling på dagsordenen, som har betydning for CISUs medlemsforeninger (mere om Rådet på http://um.dk/da/danida/om-danida/org/raad).
Evalueringsrapporten for Civilsamfundsstrategien med Udenrigsministeriets (UMs) opfølgningsnoter
UMs opfølgningsnoter (hvordan UM agter at følge op på rapporten) vil fremover blive offentliggjort på internettet.
Rapporten kigger ikke bare bagud med også fremad og fremhæver civilsamfundets rolle til både at opbygge og støtte civilsamfund bredt og arbejde med udviklingsdagsordenen. UM er generelt positiv overfor rapporten og dens anbefalinger, men når det kommer til opfølgningen afhænger den af mandskab og ressourcer.
UM bør holdes fast på rapportens anbefalinger. Rådet, dvs. NGOerne, bad om større indsats fra Danidas egen side til at inddrage civilsamfundet (CS) i udviklingsarbejdet og arbejde på regeringsniveau for at understøtte et råderum for CS.
The Change Triangle blev nævnt som et middel til at identificere indikatorer for CSOernes added value fordelt på tre områder: tematisk, organisatorisk kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed.
Effektivitet og innovation går ofte ikke hånd i hånd. Der skal være plads til, at innovation ikke nødvendigvis er effektiv.
CISU tilbød sin hjælp til studiet af Sydfunding.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (CFB) svarede, at ”vi kommer jo til at tale videre” og kommenterede derfor ikke på inputtene. Der bliver ikke oprettet en ressourcegruppe eller holdt stormøder, da UM ikke har ressourcer til det.
Men der vil blive lejlighed til at byde ind og kommentere undervejs via internettet, og CFB deltager gerne, hvis vi inviterer til møder.
Ordningen for nye rammeorganisationer blev diskuteret
Rammeorganisationernes størrelse vil fremover blive vurderet i forhold til resultater. Men hvordan skal de måles, og skal alle måles over samme kam, eller i puljer, og hvem skal i givet fald i pulje sammen?
Hvordan sikres det, at organisationerne måles på, hvor gode de er til at skabe resultater frem for hvor gode, de er til at måle? Måling må ikke føre til ”solskinsrapporter” uden kritisk refleksion af frygt for at miste bevillinger.
Den irske model går på, at alle måles på de samme 37 indikatorer – i Sverige har de rigtig mange (297 blev nævnt) indikatorer.
CFB: Der skal være klare kriterier, indikatorer og frister. Alle bliver aldrig tilfredse, gennemsigtighed er målet.
RAM systemet (Ressource Allocation Model, dvs. en model for hvordan midlerne skal fordeles imellem rammeorganisationerne ud fra resultater) vil være klar til 2014, tidligst sept. 2014 har de en score.
Fordelingen af midler vil dermed være klar til første gang i finanslov 2016 (som udarbejdes i 2015).
Der var ingen kommentarer til de fire nye rammeorganisations-beskrivelser: Caritas, Sex & Samfund, Danmission og VedvarendeEnergi.
Puljeordninger, herunder CISU
CISU fik anerkendende nik for at forvalte CS-puljen med 4,5 procent til administration. CISU tør dog ikke love at det holder, nu hvor der skal oprettes system for nye programordninger.
Ellers ingen kommentarer til fordeling og indhold i de syv puljeordninger, forvaltet af seks organisationer, som med UMs ord har ”vist sig at være et omkostningseffektivt instrument til at involvere brede kredse af folkelige organisationer i Danmark i udviklingsarbejdet”.
Vibeke Tuxen er formand for bestyrelsen i CISU – Civilsamfund i Udvikling. Hun repræsenterer foreningen ‘Verdens Skove’ i bestyrelsen og arbejder til daglig som CSR Project Consultant i Grundfos Management A/S
Kilde: CISUs seneste nyhedsbrev torsdag
