U-landsstyrelsen har på sit juni-møde givet klar bane for en bevilling på 30,4 mio. kr. over 3 år (2004-1007) til at udfase den danske støtte til et vand- og sanitetsprojekt i Aswan i Øvre Egypten.
Projektets overordnede formål er at forbedre sundhedstilstanden og levevilkårene i Aswan gennem forbedring af spildevands- og vandforsyningsforhold.
Projektets umiddelbare formål er at sikre, at de danske projektaktiviteter i Aswan konsolideres og udfases, og at vandselskabet derefter kan forvalte guvernoratets vandafledning og vandforsyning på en bæredygtig måde.
Projektet skal sikre bedre vandforsyning, reduktion af vandværkernes driftsomkostninger, bedre brugerservice og borgerinddragelse, udbygning af et fleksibelt brugerbetalingssystem, begrænsning af vandspild, og forbedret afledning og genbrug af spildevand.
Derudover skal konsolideringen sikre, at vandselskabet bliver i stand til at gennemføre 2 nyligt besluttede dekreter om drikke- og spildevand samt en kommende vandreform.
Baggrund: Egypten i dag
Egyptens bruttonationalindkomst pr. indbygger er for 2002 beregnet til 1.470 US dollar. Realvæksten i BNP pr. indbygger udgjorde 1,1 procent i 2002, og den gennemsnitlige realvækst var 2,5 pct. for 1990-2001. Indbyggertallet skønnedes i 2001 at være 65 mio., og den årlige befolkningsvækst for 1980-2001 lå i snit på 2,2 pct. Egypten tilhører gruppen af lavt forgældede lande (LICS).
Egypten gennemførte op gennem 1990erne et reformprogram med sigte på liberalisering og privatisering, hvilket bidrog til at forbedre nationaløkonomien. Imidlertid har landet de seneste år på ny oplevet tilbageslag som følge af både interne strukturelle problemer og den regionale situation. Symptomerne på krisen har været faldende økonomisk vækst (til ca. 2 pct. i 2003), stigende arbejdsløshed (officielt på knap 10 pct., men reelt op mod en fjerdedel af arbejdsstyrken), offentlig gæld og inflation samt markant svækkelse af det egyptiske pund.
I lyset af den vanskelige økonomiske situation er fattigdomsproblemerne og indkomstforskellene øget. Ca. 23 procent af egypterne lever under fattigdomsgrænsen, heraf ca. 7 pct. i ekstrem fattigdom. Af de ekstremt fattige anslås 70 pct. at være kvinder. Den mest udbredte fattigdom findes i landdistrikterne og storbyernes slumkvarterer, hvor kvinder er eneforsørgere for 15-18 pct. af familierne. Gennemsnitsindkomsten i byerne er omkring 40 pct. højere end ude på landet.
På opfordring fra bl.a. dansk side forbereder den egyptiske regering sammen med Verdensbanken og UNDP en sammenhængende strategi for fattigdomsbekæmpelse. Strategien forventes færdig i november 2004.
Som følge af ekstremistisk muslimsk terror, jævnfør mordet på præsident Anwar Sadat i 1981 og angreb på turister senere i 1980erne og 90erne, har Egypten været i undtagelsestilstand siden 1981. Det har forværret menneskeretsituationen. Men selv om undtagelsestilstanden fortsat består, og der fortsat finder væsentlige menneskeretskrænkelser sted, er der i de senere år sket ikke-ubetydelige forbedringer:
Medierne og den offentlige debat er blevet friere, flere retssager om overtrædelse af undtagelseslovgivningens regler er endt med frifindelse, og det nyligt oprettede National Council for Human Rights i Egypten arbejder på en omfattende reform-dagsorden.
Der har ikke været terrorhandlinger i Egypten siden november 1997. Egypten anses som politisk stabilt på kort og mellemlangt sigt. Præsident Mubarak og hans regering synes at have fuld kontrol over det administrative og politiske apparat, og præsidenten har hærens fulde støtte.
Det seneste parlamentsvalg i november 2000 markerede et skridt i retning af øget pluralisme og forbedrede demokratiske tilstande i Egypten, hvilket bl.a. i 2003 blev afspejlet ved nedsættelsen af en decentraliseringskomite ledet af statsministeren. Regeringen fører dog fortsat kontrol med politiske partier og civilsamfund, herunder fagforeninger og NGOer, selv om der også på dette område er fremskridt .
Egypten og vandet
Egyptens eksistens er helt afhængig af Nilen, der både fungerer som kloak og vigtigste kilde til fersk vand. Vandforsyning i de store byer er stærkt klorholdig for at forhindre bakterier i vandet. I de mindre byer og på landet tilsættes der ikke klor.
Det er af afgørende betydning for sundhedstilstanden, at rent drikkevand holdes adskilt fra forurenet vand (hvilket ikke altid er tilfældet i dag), og at spildevand renses bedst muligt med henblik på genbrug længere nede ad Nilen.
Egypten har bl.a. med betydelig donorbistand over årene foretaget store investeringer i vandforsyning og sanitet. Dækningsgraden for vandforsyning i byområder anslås til ca. 90 procent, hvorimod landområderne kun har en dækning på ca. 50 pct.
For sanitet og kloakering er tallene væsentligt lavere: 70 pct. for byområder og 30 pct. for landområder. Investeringerne har dog ikke været ledsaget af de reformer, der er nødvendige for en bæredygtig decentral forvaltning af sektoren, der fortfarende er afhængig af subsidier fra centralregeringen.
I slutningen af 1990erne tog den egyptiske regering skridt til et omfattende reformprogram for vand- og sanitetssektoren. I den forbindelse blev der oprettet selvstændige vandselskaber i 7 guvernorater, herunder Aswan. Det planlagte program omfatter ny lovgivning om decentralisering, gradvis inddragelse af den private sektor, øgede tariffer og brugerbetaling.
Reformprogrammet vil indebære, at ansvaret for investeringer, drift og vedligehold overdrages til guvernoraternes vandselskaber. Centralregeringen vil herefter alene få regulerende og vejledende funktioner. Reformprocessen har været præget af forsinkelser, men senest underskrev statsministeren i maj 2004 2 vand- og sanitetsdekreter, hvilket peger mod snarlig indførelse af sektorreformerne.
Flere donorer har støttet reformprocessen, herunder USAID, der er den største bilaterale donor i sektoren. Holland har længe haft et program i sektoren. Tyskland har gennem Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW) støttet enkelte projekter i Øvre Egypten. En del mindre multilaterale og bilaterale donorer, herunder UNICEF, WFP, Schweiz og Finland, er ligeledes involveret i sektoren.
Specifik baggrund for projektet
Danmark har støttet vand- og sanitetssektoren i Egypten siden 1984. Bistanden har været koncentreret om Øvre Egypten, hvor der er givet støtte til vand- og sanitetsinfrastrukturen samt forbedret decentral forvaltning. Formålet har været at afhjælpe fattigdom og fremme decentralisering.
I 1995 blev Danmark bedt om at støtte det nyetablerede vandselskab Aswan Water Authority. Et pilotprojekt (38 mio. kr.) blev derfor indledt i 2001. Støtten til ”Aswan projektet” resulterede bl.a. i drastiske ændringer i selskabets forvaltning. Man har reduceret antallet af ansatte, men som andre steder i den offentlige sektor, kæmper man dog stadig med overbemanding.
I den første fase er over 1.000 ansatte blevet videreuddannet bl.a. inden for brugerservice og specifikke tekniske områder. Reparationer og bedre overvågning har reduceret vandspildet. Ca.70.000 personer i 3 mindre byer har fået rent drikkevand. Mere end 13.000 illegale vandtilslutninger er blevet identificeret, hvoraf 6.000 nu er blevet betalende brugere. Vandforsyningsanlæg er blevet forbedret.
Under årsforhandlingerne om bistanden i maj 2003 blev det besluttet, at Danmark over 2-3 år vil støtte en konsolidering af ”Aswan-projektet”, da dette projekt har vist positive resultater. Målsætningen for konsolideringsfasen er at sikre vandselskabets fuldstændige finansielle og tekniske bæredygtighed, at sikre selskabet den nødvendige kapacitet til at gennemføre de kommende sektorreformer og sørge for en forsvarlig udfasning af den danske bistand.
U-landsnyt.dk skal her lægge til, at VK-regeringen har besluttet at udfase den danske bistand til Egypten generelt over et relativt kort åremål, så det store arabiske land ikke længere er programsamarbejdsland for Danida.
En dansk mission undersøgte mulighederne for en konsolideringsfase. Samtidig vurderede missionen et forslag fra guvernøren i Aswan om ”overgangsstøtte”, indtil konsolideringsfasen kunne starte.
Missionen anbefalede, at Danida skulle støtte ”Aswan projektet” i en overgangsperiode fra første fase til konsolideringsfasen og støtte et 2-årigt konsolideringsprojekt med 30,4 mio. kr. Udenrigsministeriet bevilligede d. 12. december 2003 en overgangsfase på 3 mio. kr.
Projektbeskrivelse
Konsolideringsfasen skal sikre, at projektaktiviteter og investeringer bliver bæredygtige og samtidig sørge for en forsvarlig dansk udfasning af projektet i Aswan. Dette vil ske gennem:
a) opgradering og forbedring af 5 vandforsyningsanlæg;
b) øget brugerindflydelse gennem bl.a. øget brugerfinansiering og gennemskuelig opkrævning af vandafgift;
c) affald og spildevandssystemer (herunder genbrug) etableret i 3 udvalgte landsbyer i Edfu provinsen;
d) opbygning af et ledelses- og informationssystem;
e) samkøring af datasystemer i Kom Ombo- Aswan- og Edfu provinserne;
f) etablering af 8 nye servicecentre, som bringer selskabet tættere på brugerne;
g) etablering af et vedligeholdelsessystem og uddannelse af personale, der vil begrænse vandspil og ubetalt vandforbrug.
Udover vandselskabet er hovedmålgruppen for projektet den fattigste del af befolkningen i Aswan. Ved at indføre en progressiv tarifstruktur (krydssubsidiering) vil denne befolkningsgruppe blive sikret adgang til rent drikkevand. Projektet vil videre bidrage til at reducere vandrelaterede sygdomme. Brugerindflydelse vil blive øget gennem uddannelse, information og finansiel støtte til de eksisterende brugergrupper og NGOer.
Projektet vil sikre, at rehabilitering og forbedring af anlæggene sker i henhold til de nødvendige miljøhensyn. Det vil blive koordineret med den lokale miljøstyrelse, der støttes af det igangværende miljøsektorprogram.
Vandselskabet vil varetage den daglige planlægning og ledelse af projektet overvåget af en styringskomite med repræsentanter fra Aswan guvernoratet, Ministeriet for Lokal Udvikling, Indenrigsministeriet, brugerrepræsentanter og NGOer. Lokale NGOer og entreprenører skal, bistået af danske og lokale rådgivere, assistere vandselskabet.
Donorkoordinering vil ske ved at fortsætte samarbejdet med det amerikanske udviklingsprogram (USAID), som i 10 år har støttet et vandprojekt i Kom Ombo. Der vil yderligere blive koordineret med Tysklands støtte til vand og miljø i Egypten. Det forventes, at der koordineres med et kommende hollandsk vandprogram. Den danske ambassade i Egypten vil tillige sikre, at der sker erfaringsudveksling i donorernes koordinationsgrupper under UNDP og EU.
Væsentlige indikatorer for konsolideringsfasen er at;
a) et integreret informationssystem er fuldt fungerende senest i sommeren 2005;
b) 8 servicecentre er funktionsdygtige ved udgangen af projektet;
c) vandspild er reduceret med mindst 35 pct.;
d) 90 pct. af boligerne har vandmålere;
e) vandkvaliteten er højnet, så mindst 95 pct. af alle vandprøver lever op til kvalitetskravene;
f) vandproduktionen er mindst 80 pct. af potentialet;
g) der ikke i løbet af 3 måneder er konstateret produktionsstop grundet tekniske problemer;
h) 95 pct. af alle vandmålere er velfungerende og kunderne betaler regningen;
i) 10 pct. af investeringsomkostningerne betales af brugerne;
j) lokalbefolkningen, herunder især kvinder, er blevet inddraget i beslutninger;
k) vandforsyningsselskabet har indført nyt brugerbetalingssystem som følge af vand- og sanitetsreformer.
Det eksisterende projekt såvel som konsolideringsfasen falder indenfor det egyptiske udkast til strategi for fattigdomsbekæmpelse såvel som den ventede vandsektorreform.
Væsentlige risikoelementer
Hvis en samlet egyptiske vand- og sanitetsreform forsinkes yderligere med mere end 5 år yderligere, kan det gøre vandselskabets rentabilitet usikker på grund af fortsat lave indtægter (lave tariffer) og høje udgifter (for meget personale). Selskabet vil i den situation få vanskeligheder ved at indføre en forbedret brugerpolitik, og må se sine muligheder for at sikre den fattige befolkning rent drikkevand begrænset.
Med vedtagelsen af de 2 nye vanddekreter har regeringen dog nu vist vilje til at igangsætte reformen. Dekreterne giver mulighed for, at vandselskabet indenfor de nærmeste år kan reducere antallet af ansatte og indføre en tarifpolitik, som bl.a. medfører, at fattige brugere skal betale relativt mindre end rige.
USAID, som har assisteret regeringen i udarbejdelsen af dekreterne og forberedelsen af vandreformerne, vurderer, at regeringen nu har politisk vilje og mod til gradvist at indføre øget brugerbetaling og samtidig udfase statsstøtten.
Det kunne være en risiko, at vandselskabet ikke på sigt kan opnå den forventede brugerbetaling, hvorfor der i projektet er indarbejdet en form for medfinansiering ved nyinvesteringer. Forståelse for nødvendigheden af medfinansiering søges opnået gennem de nye servicecentre samt uddannelses- og informationsaktiviteter, som skal øge kontakten mellem selskabet og brugerne.
Kilde: www.um.dk
