Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Danidas nye Udviklingspolitiske Råd skal på et møde torsdag bl.a. drøfte fremtidens bistand til Bangladesh og om Danmark bør indarbejde arbejdsforhold og rettigheder til de ansatte i landets enorme tøjindustri i bistandsprogrammet.
Det fremgår af et dagsordenspunkt om Bangladesh, hvor rådet får forelagt udkastet til et politisk strategi-papir for bistanden fremover – “Denmark-Bangladesh: Partnership Policy 2013 – 2017”.
Politiske røster og stemmer i fagbevægelsen herhjemme har udtrykt ønske om, at Danmark fremover inddrager forholdene i den altdominerende tekstilindustri langt mere i bistandsindsatsen.
Det sker på baggrund af sammenstyrt-ningen af en tøjfabrik i april, der kostede over 1.100 syersker livet, mange af dem knust til ukendelighed.
Det er ikke ligefrem sådan, at dette aspekt vægtes højt i udkastet, der stammer tilbage fra efteråret.
Men nu skal de 15 medlemmer af Rådet tage stilling til fire overordnede strategiske spørgsmål, hvoraf det sidste og fjerde lyder:
“Does the policy paper provide a sufficiently flexible basis for responding to issues that may emerge in the coming years? One example is the recent focus on the need to address the issue of labour rights in particular in the garment (beklædnings) production”.
“Måske”støtte til ILO-projekt
I det foreløbige operative afsnit om problemstillingen i strategi-papiret loves der heller ikke ret meget eller ofres mange linjer.
Det hedder under overskriften “Promoting labour rights and security”:
“In the political dialogue with Bangladesh, Denmark will advocate for labour rights, collective bargaining, decent pay and efficiency of security regulations in the industry. The Danish Embassy in Dhaka will offer assistance to Danish companies in securing compliance and higher standards of Bangladeshi partner companies”.
“Denmark will actively support the ILO in their work with Government, employers and workers to lay out a roadmap for great work security in Bangladesh. In this connection, Denmark will consider becoming a financing partner of a future ILO Better Work programme in Bangladesh”.
Man vil altså – udover den løbende politiske dialog – “overveje” at sætte penge i et program fra FNs Arbejdsmarkedsorganisation (ILO), der skal søge at forbedre forholdene konkret.
Men det er så dét.
Sektor med stor betydning
I et lille afsnit, der beskriver forholdene på landets arbejdsmarked, præget af usle arbejdsforhold, manglende sikkerhed, ekstremt lange arbejdsdage og lønninger på et par kroner i timen, lægges der ellers stor vægt på sektorens betydning for det fattige sydasiatiske land.
Under overskriften “Working conditions and labour rights” hedder det:
“Industry growth in Bangladesh has been a key factor in reducing poverty, notably by creating employment in the garment sector for women. However, it remains a major concern that at some factories, wages and security are at unacceptable levels”.
“Less than 5 per cent of the workers are organized and the existing trade unions are weak and fragmented especially when compared to often well organized and resourceful employer’s organizations. Danish trade unions (LO/FTF and 3F) have for some years been actively engaged in promoting trade unions and labour rights”.
“While regulations are in place on issues such as fire and building safety, compliance (overholdelse) is a serious concern. Government inspectors are understaffed and underequipped”.
“Widespread corruption makes it possible for culprits (gerningsmænd) to escape inspection and sanctions. This only enhances the duty of foreign buyers to strengthen CSR and inspection schemes to compensate for inefficient government control and impunity (straffrihed)”.
Netop denne pligt kniber det slemt med. Regeringen kunne således for nylig kun blive enig med den danske tøjbranche om en frivillig aftale uden sanktionsmuligheder – se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-05-13/politiker-om-bangladesh-aftale-firmaerne-flintrend
Læs hele strategiudkastet og andre dagsordenspunkter for Udviklingspolitisk Råd torsdag i U-landsnyt.dks kalender på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/udviklingspolitisk-r-d-holder-m-de