Danida vil dele ud af sin globale viden – ny portal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danidsas bistandsfaglig tjeneste og Danidas Center for Kompetence Udvikling lancerer nu en portal og nye faglige netværk inden for miljø og energi, sundhed, vand og god regeringsførelse. Se www.danida-networks.dk.

Formålet med de faglige netværk er at forbedre måden, hvorpå Danida leverer udviklingsbistand. Der er derfor fokus på videndeling og erfaringsopsamling fra de ca. 230 udstationerede Danida-rådgivere, ambassademedarbejdere i de 13 programsamarbejdslande samt den bistandsfaglige tjeneste i Udenrigsministeriets Sydgruppe (Danida).

Danidas videndelingsportal er åben for alle medadgang til internettet, men først og fremmest tænkt som en hjælp til medarbejdere, samarbejdspartnere, udviklingsorganisationer og konsulentfirmaer.

Alle disse har nu mulighed for at deltage direkte i faglige diskussioner, hente oplysninger om Danida-programmer og -aktiviteter og meget andet – uanset hvor på jorden deres medarbejdere befinder sig.

I løbet af 2005 åbnes yderligere 4 netværk inden for temaerne uddannelse, privatsektorudvikling, landbrug og fiskeri, transport og infrastruktur således, at portalen vil omfatte i alt 8 netværk.

Derudover bliver hovedportalen udbygget med tværfaglige emner så som programmering, indikatorer og monitering, hiv/aids, oprindelige folk, kønsaspektet mv.