Chefen for Danida, ambassadør og udenrigsråd Carsten Staur, Gentofte, fylder 50 tirsdag den 9. november.
Da planteskoleejerens søn fra Glostrup for 25 år siden som dansk- og historiestuderende skrev sin afsluttende universitetsopgave, havde han muligvis forestillet sig en fremtid som gymnasielærer, bemærker Berlingske Tidende i sin fødselsdagsomtale.
Men Carsten Ulrich Staurs emne var dansk udenrigspolitik 1895-1910, sådan som P. Munch formede den. Det fængede og den nybagte cand.mag. lagde billet ind hos Udenrigsministeriet og her har historikeren med det administrative og organisatoriske talent siden 1. februar 1981 skabt sig en flot karriere midt blandt alle juristerne og cand. polit.erne.
Med titel af ambassadør og udenrigsråd er han i dag chef for Danida – internt i ministeriet hedder det Sydgruppen – og det har han været i over 3 år, siden han den 1. maj 2001 afløste Ellen Margrethe Løj, der som det siges af flere på Asiatisk Plads “til urimeligt manges lettelse” drog over Atlanten for at blive Danmarks FN-ambassadør i New York.
Staur har også været ambassadør, bare i Tel Aviv, men kun for en kort bemærkning (1996-98), fordi der ved en af ministeriets store rokader blev brug for ham hjemme som administrationschef, hvad der internt hedder chef for Fællessekretariatet.
Men alt i alt har langt det meste af karrieren koncentreret sig om Danida og udviklingsbistanden. Han kom hjem fra en stilling som ambassadesekretær på FN-missionen i Geneve for at blive fuldmægtig i Danida i 1989 og blev 5 år senere chef for Danidas “hjernetrust”, S.1 – det nuværende Udviklingspolitiske Kontor -, som traditionelt har været en station på vejen for kommende Danida-chefer.
S.1.-chef var han fra 1994 til 96, hvorefter han via svipturen til Israel og posten som administrationschef hjemme på Asiatisk plads havnede som Danidas bilaterale chef i juni 2000 og derved kom ind i cheftriumviratet. Her blev det til mindre end et år, før selve chefposten vinkede (1.5.2001).
Carsten Staurs indsigt i dansk og international bistand er betydelig og engagementet uomtvisteligt, selv om han som efterhånden så mange andre Danida-chefer aldrig selv har stået med fingrene nede i bistanden ude i felten i u-landene.
Af kolleger og samarbejdspartnere beskrives han som en lidt stille mand med et behageligt væsen og en venlig natur. Og med udpræget sans for at sætte sig ind i et emne til bunds – når han finder det nødvendigt.
Staur er manden, der får tingene til at glide, ikke typen til store udmeldinger og bombastiske udtalelser. En evne, der formentlig er kommet ham udmærket til gavns under de nye politiske signaler, der de seneste 3 år har blæst om dansk bistand med milliardnedskæringer til følge.
Han er også manden, der gerne ser større åbenhed og offentlighed om Danidas virke, men trods alt ikke større end at han mødes regelmæssigt med redaktionen af Danidas månedsmagasin, Udvikling, for at blive “orienteret” om indholdet af kommende numre, som det udtrykkes.
En praksis, der havde været svært tænkelig under tidsskriftets tidligere redaktører, – den, der skriver dette (Jesper Søe) -, Lis Garval og Kika Mølgaard.
Af og til skriver Staur også selv – således har han som optakt til ibrugtagningen af den nye danske ambassade i Berlin begået et lille værk med beskrivelse af de hidtidige domiciler for den danske repræsentation i den tyske hovedstad.
Og så er Staur en aktiv mand rent fysisk. Han tager ifølge Berlingskes fødselsdagsomtale hver dag cyklen på arbejde de 12 km fra Prins Valdemars Vej i Gentofte.
Fødselsdagen fejres i familiens kreds med hustruen cand.jur. Dorte Damgaard og parrets 2 voksne børn, hvor datteren læser ernæring og sønnen glæder sig til at blive garder.
