U-landsstyrelsen har givet klar bane for 80 mio. kr. i programstøtte de næste 4 år (2005-2008) til Verdensunionen for Naturbevarelse, IUCN, for at støtte det internationale arbejde for bæredygtig udvikling med særlig vægt på udviklingslandene og sammenhængen mellem fattigdom og naturressourcer.
Baggrund
Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (World Conservation Union, IUCN) blev oprettet i 1948 som en paraplyorganisation for verdens organisationer, der beskæftiger sig med området.
I 2004 består IUCN af i alt 1.034 medlemmer i 143 lande. Hedraf er 76 regeringer, 114 regeringsinstitutioner, 735 nationale private organisationer (NGOer) fra 123 lande, 77 internationale NGOer og 33 tilknyttede organisationer (medlemmer uden stemmeret).
IUCN har knap 1.000 ansatte heraf ca. 100 i hovedkvarteret i Gland i Schweiz, mens resten arbejder på 42 regionale kontorer over hele verden. Henved 10.000 eksperter er tilknyttet organisationen i de 6 regionalt baserede kommissioner, som ved hjælp af frivillige eksperter, konsulenter og samarbejdsinstitutioner gennemfører operationelle aktiviteter.
Skov- og Naturstyrelsen er det danske statsmedlem og finansierer Danmarks medlemsbidrag på godt. 900.000 kr. årligt. Desuden har IUCN 9 danske NGO-medlemmer.
IUCNs øverste styrende organ er Verdenskongressen, som holdes hvert fjerde år. Kongressen vælger IUCNs formand. Den nuværende formand er Yolanda Kakabadse (Ecuador). Kandidaterne til formandsposten 2004-07 er dels Sydafrikas tidligere miljøminister – og formand for Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling – Valli Moosa – og dels juraprofessor Parvez Hassan, Pakistan.
Kongressen vælger også IUCNs Styrelsesråd samt tager stilling til et 4-årigt arbejdsprogram for organisationen. På kongressen i Bangkok i november 2004 forventes desuden truffet beslutning om de sidste elementer i en reform af IUCNs Styrelsesråd, som blev indledt med nedsættelsen af en Governance Task Force i 2001. Det overordnede formål med reformen er at sikre, at IUCN taler med én stemme og at organisationen arbejder ud fra ét samlet arbejdsprogram. IUCNs ledelse er siden 2001 forestået af generaldirektør Achim Steiner (Tyskland).
– IUCNs arbejdsområde
IUCN arbejder for fremme af en bæredygtig udnyttelse af Jordens naturressourcer gennem udvikling af metoder og redskaber til bevarelse af Jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed, herunder de truede arter.
IUCN arbejder på globalt, regionalt og lokalt plan i roller rækkende fra inspirator/konkret bidragyder i konventionsforhandlinger over rollen som facilitator i nationale og regionale processer til konkret gennemførelse af projekter på lokalt niveau.
Organisationen er blandt de vigtigste samarbejdspartnere for Biodiversitets-konventionen og bidrager til arbejdet i regi af en række andre miljøkonventioner, herunder Klima-konventionen.
UCN står f.eks. bag det koncept for naturparker, som er udviklet i Biodiversitetskonventionens regi. Konceptet som en række lande anvender som vejledende for etablering af beskyttede områder bygger på varierende grader af menneskelig aktivitet i sådanne områder og medvirker dermed til at fremme en bæredygtig naturbeskyttelse.
IUCN arbejder også på at udvikle et indikatorsystem for overvågningen af fremskridt hen mod målet fra Biodiversitetskonventionen og Johannesburg-topmødet om inden 2010 væsentligt at reducere tabet af biodiversitet.
IUCN fungerer desuden som rådgiver for en række internationale organisationer og nationale regeringer i naturbevarelses- og miljøspørgsmål, herunder spørgsmålet om integration af naturbevarelseshensyn i internationale, regionale og nationale politikker. IUCN spiller herigennem en vigtig rolle i operationaliseringen af Mål 7 om miljømæssig bæredygtighed under 2015 Målene. IUCN’s formand er desuden formand for Task Force 6 om sikring af miljømæssig bæredygtighed.
Det er især viden, redskaber og metoder til natur(økosystem)bevarelse, der udgør IUCNs komparative fordele og dens definerede niche på den globale, regionale, nationale og lokale scene.
IUCN har i 2003-04 gennemført et review af organisationens ”knowledge management” i form af et review af arbejdet i de seks kommissioner. Disse opererer under mandater fra kongressen og med formænd valgt af denne, men er i hovedsagen vidensnetværk baseret på frivillig indsats.
I den nye styrelsesstruktur bliver kommissionerne en del af IUCNs arbejdsprogram. Udfordringen består i at sikre, at det arbejde der udføres i kommissionerne og den viden der ligger her, fødes ind i IUCNs (og andre organisationers) arbejde. Som opfølgning på reviewet vil der blive gennemført et studie af, hvordan IUCN i højere grad kan operationalisere sin store mængde viden.
– IUCNs finansiering
IUCN havde i 2003 en fremgang i aktiviteterne på 9 pct. Den samlede indkomst beløb sig til ca. 515 mio. kr. (103 mio. CHF), hvoraf medlemsbidrag udgjorde ca. 45 mio. kr., gaver og egne indtægter ca. 15 mio. kr., mens ca. 455 mio. kr. var frivillige bidrag fra regeringer og organisationer, fordelt med 61 pct. til projektstøtte og 39 pct. til programstøtte.
De største regionale modtagere af IUCNs midler i 2003 var Afrika syd for Sahara (45 pct.), Asien (32 pct.) og Latinamerika (10 pct.). Hovedområderne i den tematiske fordeling var beskyttede områder (27 pct.), arter (17 pct.), miljølovgivning (12 pct.) og skove (7 pct.). Nederlandene var i 2003 største donor fulgt af Schweiz og med Danmark og Sverige på en delt tredjeplads efterfulgt af Canada, Norge, Italien og USA.
Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCNs u-landsrelaterede arbejde siden 1991, hvor bidraget udgjorde 4 mio. kr.. Bidraget udgjorde herefter 8 mio. årligt kr. i 1992-1993, 12 mio. kr. årligt i 1994-1996, 18 mio. kr. årligt i 1997-1999, 18,5 mio. kr. i 2000 og 20 mio. kr. årligt i perioden 2001-2004.
De danske bidrag ydes som led i en rammeaftale som IUCN har indgået med sine kernedonorer. Canada, Danmark, Holland, Norge, Schweiz og Sverige var alle parter i rammeaftalen for perioden 2001-04. Alle kernedonorer forventes at forny deres rammeaftaler på nogenlunde samme finansielle niveau som tidligere.
– Donormøder og evalueringer
Kernedonorerne – incl. Danmark – mødes 2 gange årligt med IUCNs ledelse for at drøfte status for arbejdsprogrammet, finansierings-, monitorerings- og rapporteringsspørgsmål i tilknytning hertil, udviklingen af nye, især udviklingsorienterede policy-områder, ekstern evaluering m.v. På disse uformelle møder briefer IUCN også donorkredsen om møderne i Styrelsesrådet og de beslutninger, der træffes her. Der holdes ikke bilaterale årsforhandlinger med organisationen.
Der er gennemført eksterne evalueringer af IUCN i 1999 og 2003. Seneste evaluering konstaterer, at IUCNs ledelse i det store og hele har gennemført anbefalingerne fra 1999, som bl.a. gvår ud på fokusering af indsatsen på færre, højt prioriterede temaer, større vægtning af de sociale og udviklingsmæssige aspekter, decentralisering af organisationen samt styrkelse af ledelsen).
Der må dog fortsat arbejdes på bl.a. øget medlemsengagement og på i højere grad at gøre det 4-årige arbejdsprogram til omdrejningspunkt i organisationens arbejde. Næste eksterne evaluering skal efter planen gennemføres i 2007.
Projektbeskrivelse
IUCN har fremsat ønske om at fortsætte programsamarbejdet med Danmark gennem en flerårig aftale med udgangspunkt i IUCNs program for 2005-08 ”Many Voices – One Earth”, som forventes vedtaget på kongressen i november 2004.
Programmet er udviklet i samarbejde mellem IUCNs sekretariat og de regionalt baserede kommissioner samt medlemskredsen. Det er ledsaget af en ”Financial Plan” for 4-årsperioden. På grundlag af arbejdsprogrammet udarbejdes årligt en ”Business Plan” og et budget.
Formålet med det nye arbejdsprogram er at styrke unionens kernearbejde med at sikre bevarelse af biodiversitet samtidig med, at man udvikler mere effektive og strategiske redskaber i relation til den globale bæredygtighedsdagsorden. Denne undermineres ifølge IUCN af befolkningsdynamik, forbrugsmønstre, ufuldstændige markedsmekanismer og skævvridende politikker samt ulighed i adgang til ressourcer.
For naturen/miljøet – som i dag er det lavest prioriterede af de 3 ben i bæredygtig udvikling med økonomien på førstepladsen og social udvikling på andenpladsen – fører dette til nedslidning af levesteder, invasion af fremmede arter, ubæredygtig fangst/høst af dyr og planter, forurening af jord og hav samt klimaforandringer, hvilket igen er en trussel for sundhed og menneskelig velfærd.
IUCNs svar herpå (strategi) er at arbejde for
– videnopbygning i bredeste forstand (videnskab, traditionel og lokal viden),
– kapacitetsudvikling i bredeste forstand (uddannelse, træning, information, erfaringsudveksling, deltagelse) på grundlag af viden, samt
– bedre regeringsførelse på alle niveauer (lokalt, nationalt, regionalt, globalt) og i alle sfærer (offentligt og privat)
Formålet er at nå resultater på 26 specifikke felter inden for 6 resultatområder (Key Result Areas). Resultatområderne er
1) Øget viden om økosystemer og de arter der er en del af dem;
2) Øget viden om samfundets og den sociale ligheds rolle i bevarelsen af biodiversiteten;
3) Øget viden om incitamenter til og finansiering af effektiv bevarelsen af biodiversiteten;
4) Fremme af internationale aftaler, processer og institutioner på naturbevarelsesområdet;
5) Sikring af bæredygtig og effektiv forvaltning af økosystemer på en måde, der integrerer sociale, økonomiske og miljømæssige formål lokalt, nationalt og på tværs af grænser;
6) Opbygning og vedligeholdelse af systemer til effektiv implementering af IUCN’s program
For hvert område opstilles mål, midler og forventede resultater for viden- og kapacitetsopbygning i landene. Et monitoreringssystem baseret på indikatorer er under opbygning i IUCN.
Fra Danmarks og de øvrige kernedonorers side er det et klart mål, at IUCN opbygger et bedre mål- og resultatstyringssystem, som instrument til at underbygge en effektiv ledelse både i det daglige gennem hovedkvarteret, og på det strategiske og programmatiske plan i forhold til Styrelsesrådet.
Et sådant system vil samtidig kunne styrke den rapportering, der er nødvendig for at måle resultaterne af donorernes (herunder den danske) programstøtte.
Fra både Danmarks og IUCNs side er det desuden et ønske at styrke videndelingen mellem IUCN og Danida gennem øget samarbejde med den danske ressourcebase, bedre udnyttelse af potentialet for dialog og information i de danske programsamarbejdslande og bedre udnyttelse af IUCNs viden om global, regional og lokal biodiversitet i forbindelse med f.eks. reviews og evalueringer.
Der vil indenfor rammerne af aftalen blive taget skridt til at sørge for samarbejdsrelationer til IUCN på disse områder og dermed til at fremme samspillet mellem den multilaterale og den bilaterale bistand.
De danske ønsker om bedre mål- og resultatstyring og styrket videndeling relaterer sig til resultatområde 6 i IUCNs arbejdsprogram og understøtter dermed IUCNs egen strategiske planlægning.
IUCNs budget for 2005-08 andrager ca. 2,4 mia. kr.. En årlig stigning på fem pct. er indkalkuleret i budgettet. Det danske bidrag er budgetteret til 80 mio. kr. med en årlig indikativ ramme på 20 mio. kr.
IUCNs budget for 2005 andrager i alt 555 mio. kr., heraf udgør ca. 182 mio. kr. programstøtte (hvoraf ca. 106 mio. kr. forventes finansieret af rammeaftalerne med kernedonorerne) og det resterende beløb projektstøtte.
Det danske bidrag ydes som et ubundet bidrag (programstøtte) med vægt på nogle få, men overordnede strategiske prioriteringer:
– forvaltning af naturressourcer i et fattigdomsperspektiv
– vægt på participatoriske metoder
– bidrag til gennemførelse af 2015 Målene og Johannesburg-målene
– bidrag til og overvågning af implementeringen af de internationale miljøkonventioner
Væsentlige risikoelementer
IUCN har generelt et godt omdømme som verdens største miljøorganisation med påviselige resultater og Udenrigsministeriet har overvejende gode erfaringer med programsamarbejdet herunder et godt bilateralt samarbejde.
Der skønnes således ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med det danske bidrag.
Kilde: www.um.dk
