Danmark først med rapportering om FNs 2015 Mål

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Chefen for Danida, udenrigsråd Carsten Staur, fremlagde den 29. oktober Danmarks første rapport om 2015 Målet vedrørende skabelsen af et globalt partnerskab til FNs generalforsamling. Rapporten er den første af sin art på internationalt plan.

Se rapporten 2015 – Denmarks first reporting om Goal 8 (pdf-format)

Rapporten blev fremlagt under et højniveaumøde om opfølgningen på Monterrey konferencen om finansiering af udvikling. I rapporten redegøres for både Danmarks bistands- og handelspolitiske indsats for at fremme 2015-målene. En af målsætningerne er en halvering af verdens fattige inden 2015.

Under højniveaumødet blev netop rapportering om 2015 Målet om globale partnerskaber fremhævet af mange udviklingslande som et vigtig skridt, hvis man skulle kunne nå 2015 Målene. Ikke mindst efter de mislykkede WTO-forhandlinger i Cancun ønskede u-landene at se et nyt engagement fra industrilandene.

Fra dansk side vil der blive arbejdet for, at andre industrilande fremlægger lignende rapporter over deres nationale indsatser, inden der skal gøres status over de internationale anstrengelser for at opnå 2015 Målene. Det ventes at ske på et større politisk FN-møde i New York i 2005.

Se også Danidas hjemmeside, www.danida.dk om 2015 Målene