Danmark har fået et charter for frivilligt arbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det nye charter så dagens lys mandag og det berører bl.a. de mange ildsjæle i landets foreninger og organisationer, der arbejder i verdens u-lande.

Af June Risum Scheibel

Forud for lanceringen af det nye charter for frivillighed har landets folkelige organisationer i dialog med regeringens toppolitikere udviklet indholdet og diskuteret rammerne for det frivillige arbejde.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF har været en central del af processen, og formand Signe Bo har deltaget i den arbejdsgruppe af frivillige organisationer, ministre og embedsmænd, der i fællesskab har udformet frivilligcharteret.

Hun glæder sig først og fremmest over, at charteret anerkender, at “et stærkt civilsamfund med aktive frivillige er forudsætningen for et bæredygtigt og demokratisk samfund.”

Dokumentet afspejler nemlig hermed kernen i DUFs virke: At fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.

Samspil skal udvikles

Charteret omtaler eksplicit de danske børne- og ungdomsforeninger, som DUF repræsenterer, og ambitionen med dokumentet er at sætte en retning for at udvikle det frivillige foreningslivs samarbejde med det offentlige:

“Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver et retningsanvisende dokument, som både den frivillige verden og det offentlige kan anvende til at sikre, skabe og udvikle samspillet,” lyder det som indledning i charteret.

Ligeværdige partnerskaber vejen frem

DUF repræsenterer 600.000 unge og 100.000 frivillige i foreningslivet, og ifølge DUF er netop de stærke foreninger en grundsten i et engageret og levende frivilligdanmark.

Derfor ser Signe Bo med bekymring på, at et helt centralt nedslagspunkt som foreningsdannelse ikke er i fokus i charteret.

Signe Bo har gennem processen fastholdt, at rammerne for frivilligt arbejde skal defineres på de frivilliges præmisser og ikke ud fra økonomiske krav i det offentlige:

“DUFs holdning er, at vi som frivillige organisationer selvfølgelig vil være med til at udvikle samfundet, og at udgangspunktet skal være et ligeværdigt partnerskab mellem f.eks. en kommune og en lokal forening, hvor de frivilliges lyst er det bærende element,” siger Signe Bo.

Flere succesfulde mikropartnerskaber

Læs videre på
http://duf.dk/nyheder-og-analyser/nyhed/ministre-praesenterer-charter-for-frivillighed

June Risum Scheibel er medarbejder i DUF

Kilde: DUFs seneste nyhedsbrev tirsdag (02.07.13)