Integrationsminister Bertel Haarder (V) bliver samtidig minister for udviklingsbistand ved en ministerrokade, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har foretaget efter at have udpeget den hidtidige fødevareminister, Mariann Fischer Boel (V), til ny dansk EU-kommisær.
Dermed får Danmark for første gang under en borgerlig regering en udviklingsminister. Tidligere har Lise Østergaard (S), Helle Degn (S), den afgående EU-kommissær Poul Nielson (S), Jan Trøjborg (S) og Anita Bay Bundegaard (R) besat posten som minister med ansvar for den danske udviklingsbistand. Lise Østergaard var samtidig minister for nordiske anliggender.
Bertel Haarder har tidligere haft sin gang på 6. sal i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads. Den snart 60-årige cand.scient.pol. var Europaminister sidst Danmark havde formandskabet i EU. Han har været integrationsminister, siden Anders Fogh Rasmussen dannede regering 20. november 2001, og i alle årene med regeringer under dav. statsminister Poul Schlüter (K) – fra september 1982 til januar 1993 – var han undervisningsminister.
Ved sin tiltræden i november for snart 3 år siden nedlagde VK-regeringen posten som udviklingsminister og ressorten har siden henhørt under udenrigsminister Per Stig Møller (K). Stort set samtige danske u-landsorganisationer har beklaget nedlæggelsen af udviklingsministerposten, og tolket det som nedprioritering af bistanden i det samlede politiske billede.
Nedlæggelsen betød samtidig, at der ingen minister sad i regeringen, som alene havde til opgave at forsvare bistandens interesser, hvorfor det blev lettere at foretage de omfattende nedskæringer i hjælpen til Den 3. Verden, som VK-regeringen har foretaget, ikke mindst på foranledning af Dansk Folkeparti.
Det er efter det foreliggende svært at vurdere om udviklingsministerpostens genopståen skal ses som
1) et plaster på såret til Bertel Haarder, fordi han ikke blev EU-kommissær
2) en reel erkendelse af, at udviklingsbistanden udfra arbejdsmæssige og faglige betragtninger behøver sin egen ressortminister (uden dog helt at få det – Haarder bliver dobbeltminister)
3) et politisk signal om, at bistanden skal opprioriteres (se også punkt 6)
4) et led i magtkampen om udenrigspolitikken mellem statsministeren og udenrigsministeren, en magtkamp, som også spores i bistandspolitikken, jævnfør bl.a. uenigheden mellem V og K om slagtningen af fagbevægelsens U-landssekretariat
5) og som følge heraf – et forsøg fra statsministerens side på at indhegne Per Stig Møller ved at fratage ham den del af det udenrigsministerielle virke, der populært sagt er flest penge i
6) et signal til Dansk Folkeparti om, at bistandspolitikken lægges i hænderne på en politiker, der står dette parti nærmere end Per Stig Møller
6) et forsøg på – trods alt – at komme udviklingsorganisationerne i møde eller
7) en skønsom blanding af flere af de ovennævnte faktorer.
Myreflittige og temperamentsfulde Bertel Haarder har i øvrigt blandt sin omfattende skribentvirksomhed udgivet bogen “Mulighedernes samfund” i 1985 sammen med Tom Høyem – og Per Stig Møller.
