Danmark sender yderligere 10 millioner kroner til Sri Lanka

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Pressemeddelelse:

Udviklingsministeren har i dag besluttet at yde et bidrag på 10 mio. kr. i humanitær hjælp til den hårdt ramte civilbefolkning i det nordlige Sri Lanka. Bevillingen vil blive kanaliseret gennem FN-organisationer og/eller danske NGOer.

Efter afslutningen af kamphandlingerne i det nordlige Sri Lanka befinder op mod 280.000 mennesker sig i midlertidige lejre. Lejrene er overfyldte og der er mangel på rent drikkevand, medicin og andre fornødenheder.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler:

”Kamphandlingerne i det nordlige Sri Lanka er nu ovre, men det er lidelserne for de mange tusinde mennesker i flygtningelejrene ikke. Vi er nu i en situation, hvor det internationale samfund må presse på for, at de fordrevne hurtigst muligt kan vende tilbage til en normal tilværelse. Minerydning er en af forudsætningerne herfor. Jeg har derfor besluttet at give yderligere 10 mio. kr. i humanitær bistand for at forbedre forholdene for de internt fordrevne og lette deres tilbagevenden.”

I 2009 har Danmark tidligere ydet 24 mio. kr. i humanitær hjælp til Sri Lanka. Med dette bidrag kommer den samlede støtte op på 34 mio. kr.

Kilde: Udenrigsministeriet