FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har meddelt, at han stiller sig til rådighed for en ny 5-årig periode, når hans nuværende embedsperiode udløber ved årsskiftet. Danmark støtter hans genvalg.
I den anledning siger udenrigsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse:
”Fra dansk side hilser vi det velkomment, at FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har meddelt, at han stiller op til genvalg til en ny embedsperiode.
Verden i dag har mere end nogensinde brug for et stærkt og handlekraftigt FN, der kan styre det internationale samfund i gennem de mange udfordringer, vi står over for. Fra dansk side har vi de forløbne fem år haft et godt og konstruktivt samarbejde med FN’s generalsekretær.
Danmark støtter på den baggrund fuldt op om generalsekretær Ban Ki-moons kandidatur.”