Danmark støtter FNs indsats i CAR med 10 mio.

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

FN-generalsekretær Ban Ki-moon har netop fremlagt en sekspunkts-plan for det internationale samfunds indsats i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Danmark bakker som det første land op om indsatsen med godt 10 mio. kroner.

FN-generalsekretær Ban Ki-moon har netop fremlagt en sekspunktsplan for det internationale samfunds indsats i Den Centralafrikanske Republik (CAR).

Ban Ki-Moons sekspunktsplan omfatter:

1. Hurtig forstærkning af AU’s og Frankrigs tropper med yderligere deployering af mindst 3000 flere tropper og politienheder.
2. En koordineret kommandostruktur for alle internationale styrker i CAR og med fælles prioriteter; inddæmning af volden, beskyttelse af civile, forebyggelse af yderligere fordrivelse og sikkerhed omkring nødhjælpen.
3. En støttepakke til den Afrikanske Unions stabiliseringsstyrke MISCA på 38 mio. USD for en seks måneders periode.
4. Hurtig støtte for at genetablere statslige funktioner, herunder politi, retsvæsen og fængsler.
5. En politisk forsoningsproces, hvori lokale og religiøse ledere inddrages, og som ECCAS, AU og det internationale samfund kan støtte op om.
6. Hurtig finansiering af humanitær bistand. Kun 15% af FN’s nødhjælpsappel for CAR er p.t. finansieret, trods tilsagn om humanitære indsatser i CAR, på donorkonferencen, som afholdtes i Bruxelles i januar 2014.

Danmark bakker som det første land op om indsatsen med godt 10 mio. kr. til at bidrage til genoprettelsen af lov og orden, hvilket Ban kvitterede for i sin tale i Sikkerhedsrådet i New York natten til fredag. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Hele befolkningen er berørt af konflikten

Hele befolkningen på 4,6 millioner mennesker vurderes at være berørt af situationen. Knap 700.000 mennesker er på flugt inden for landets grænser, og en stor del opholder sig i hovedstaden Bangui.

Der er endvidere omkring 288.000 flygtninge fra CAR i nabolandene. Skoler og sundhedsklinikker er lukkede eller nedbrændte, og der er ikke adgang til de mest basale fornødenheder som rent vand og sanitet.

Krisen i den Centralafrikanske Republik er kategoriseret af FN som niveau 3 dvs. en af de største igangværende megakriser i verden lige nu. FN forudser fødevarekrise i løbet af få måneder.

Krisen i CAR forventes endvidere at kunne få implikationer for hele subregionen i Centralafrika.

Et land på sammenbruddets rand

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen udtaler:

“Situationen i landet er katastrofal for civilbefolkningen, og der er akut brug for støtte fra det internationale samfunds side. Den danske støtte skal bidrage til FNs indsats for, at embedsmænd og politi bliver i stand til hurtigst muligt at genoprette lov og orden. Denne indsats er afgørende for at holde hånden under et land, der er på sammenbruddets rand.”

“Den humanitære og sikkerhedsmæssige situation er yderst alvorlig. Der er et akut behov for humanitær hjælp og for at beskytte civilbefolkningen i en konflikt med udbredt etnisk og religiøs vold, straffrihed og massive krænkelser af menneskerettighederne. Danmark har allerede bidraget med 36 mio. kr. til at afhjælpe den værste nød for de berørte ofre af konflikten, men i lyset af den forværrede situationen overvejer vi nu et yderligere humanitært bidrag.”