Danmark tiltræder associeringsaftaler med Algeriet og Libanon

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketinget har den 16. december vedtaget udenrigsministerens forslag til beslutning om tiltrædelse af associeringsaftalerne mellem EU og henholdsvis Algeriet og Libanon, skriver udenrigsministeriet torsdag på sin hjemmeside, www. um.dk

Som led i Euro-Middelhavspartnerskabet har EU-landene besluttet at indgå en række bilaterale aftaler mellem EU og de 12 Middelhavspartnere.

På handelsområdet sigter aftalerne mod etablering af et frihandelsområde mellem EU og de pågældende lande over en aftalt periode. Det overordnede mål er et stort Euro-middelhavs frihandelsområde fra 2010. På det politiske område indeholder associeringsaftalerne bestemmelser om bl.a. sikkerhedsspørgsmål, menneskerettigheder og politisk dialog.

Det er forventningen, at associeringsaftalerne bliver afgørende for udviklingen af forholdet mellem EU og Middelhavspartnerne, og at de vil understrege det stærke engagement, som Danmark og EU har i sit nærområde.

Aftalen med Algeriet blev vedtaget med 103 stemmer for og 2 imod, mens aftalen med Libanon blev vedtaget med 102 stemmer for og 2 imod.