Danmark vært for donormøde om Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark er fredag vært for et internationalt donormøde om den politiske og økonomiske situation i Zimbabwe og det internationale samfunds muligheder for at støtte landets reform- og demokratiseringsproces.

Værtskabet for donormødet er et led i Danmarks politik om aktiv støtte til fremme af demokrati, respekt for menneskerettighederne og økonomisk frihed for borgerne i Zimbabwe og andre fattige lande verden over.

– Demokratiseringsprocessen i Zimbabwe er selvsagt vanskelig. Reformmodstanderne omkring præsident Mugabe klynger sig til magten og forsøger ihærdigt at modarbejde fremskridt. Alle gode kræfter i og uden for Zimbabwe må arbejde sammen for at sikre, at de politiske og især økonomiske fremskridt, der er nået siden 2009, ikke sættes overstyr. Specielt er det væsentligt at sikre, at de næste valg foregår fredeligt og uden vold, siger udviklingsminister Søren Pind (V).

Overgangsregering

I februar 2009 blev der indsat en overgangsregering i Zimbabwe, som brød præsident Roberts Mugabes hidtidige magtmonopol.

En overgangs-regering har ledet Zimbabwe siden februar 2009, og var dermed et brud på præsident Roberts Mugabes hidtidige magtmonopol.Mugabe deler nu magten med premierminister Morgan Tsvangirai, den tidligere oppositionsleder. Siden da er der opnået betydelige fremskridt i Zimbabwe, især på det makroøkonomiske område.

Danmarks støtte

Danmark støtter den zimbabwiske overgangsregerings reform- og demokratiseringsbestræbelser med besøgsudveksling, politisk støtte og overgangsbistand.

Bistanden var på 100 mio. kr. i 2010. I 2011-12 er der planlagt yderligere 200 mio. kr., som er rettet mod tre hoved-indsatsområder: 1) Privatsektordrevet genopretning af landbrugsproduktionen; 2) rehabilitering af infrastruktur; og 3) fremme af menneskerettigheder, retssikkerhed og frie medier. Den danske støtte kanaliseres indtil videre uden om den zimbabwiske regerings strukturer.