Kommentar af Kirsten Hjørnholm Sørensen
Det er positivt, at Martin Lidegaard vil begrænse brugen af biobrændstof lavet af fødevarer i EU, men selv hvis det lykkes for klimaministeren, er det ingen garanti for, at der vil blive fyldt mindre mad i benzintanke.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) redegjorde i sidste uge om regeringens holdning til EU-kommissionens biobrændstofforslag fra oktober 2012. Det skete i Folketingets Klima- energi og bygningsudvalg samt Europa-udvalget.
De to direktiver, der søges ændret, er direktivet for vedvarende energi samt brændstof-kvalitetsdirektivet.
Mellemfolkeligt Samvirke er glad for, at Martin Lidegaard har lyttet til budskabet om, at brugen af fødevare-baserede biobrændstoffer bør begrænses på grund af deres negative konsekvenser for global fødevare-sikkerhed og for en dels vedkommende også for klimaet.
Loft på fem procent
EU-kommissionen har foreslået et loft på fem procent fødevarebaserede biobrændstoffer, der maksimalt kan tælles med under VE-direktivets målsætning om, at 10 procent af transportsektorens energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi.
Klima- og energiministeren fik på de to udvalgsmøder opbakning til at arbejde for at sænke forslaget til fire procent. Idet det nuværende forbrug er 4,7 procent på¨europæisk plan, ville kommissionens forslag have medført en stigning i andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer.
Ydermere ønsker ministeren, at loftet ikke kun skal gælde i VE-direktivet men også i brændstofkvalitetsdirektivet.
Regeringens nyudmeldte holdning er et stort skridt i den rigtige retning.
Men i lyset af at Europas og Danmarks biobrændstof-forbrug allerede har negative konsekvenser i udviklingslande, bør brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer – eller ”madbenzin” – udfases helt.
En stigning i brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer kan forekomme alligevel, på trods af det mulige udfald, at andre medlemslande i EU samt Europa-Parlamentet godtager det danske forslag.
Loftet vil nemlig ikke begrænse EU-medlemslande i, at bruge al den madbenzin de ønsker på nationalt plan. Derfor er der brug for at gøre loftet til et reelt produktions- og forbrugsloft.
Det vil også betyde ændringer i det danske energiforlig, hvor parterne ønsker at hele 10 procent af den danske transportsektor energiforbrug i 2020 skal komme fra biobrændstof.
Uanset om EU-medlemslandenes satsning på madbenzin begrænses eller ej, er det dog utroværdigt, hvis klima- og energiministeren ønsker et fire procents loft for madbenzin på europæisk plan, men et langt højere forbrug på dansk plan.
Kirsten Hjørnholm Sørensen er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev, februar 2013, nr. 85
