Danmark vil kæmpe mod negative effekter af madbenzin i EU

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Biodiesel lavet af fødevarer – eller blot madbenzin, er blevet kritiseret for at øge fødevarepriser for verdens fattige, medvirke til menneskerettighedskrænkelser og for ikke at reducere CO2-udledninger. Nu vil Klimaministeren forsøge at gøre biodiesel mere bæredygtig i EU.

Det skriver Greenpeace i et blogindlæg mandag:

Fredag fik klimaminister Martin Lidegaard mandat fra Folketingets Europaudvalg til, at Danmark på EU-niveau arbejder for at rette op på EU-kommisionens elendige forslag om de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer skal overholde for at måtte bruges i EU.

Det er glædeligt, at samtlige danske partier bakker klimaministeren op for at forbedre forslaget om biobrændstof.

Den vigtigste del, som Martin Lidegaard vil rette op i forslaget, er at sikre, at CO2-udslippet fra afskovning regnes med. I dag domineres EU’s forbrug af biobrændstof af biodiesel fra vegetabilsk olie, som raps, palme og sojaolie. Fælles for disse typer biodiesel er, at de ikke bidrager til CO2-reduktion, og at over halvdelen af deres samlede CO2-udslip skyldes den afskovning, som de forårsager.

Denne afskovnings-CO2 kaldes i EU for ILUC for (Indirect Land Use Change), og dette ILUC-CO2-udslip medregner EU overhoverdet ikke idag. Og hvis EU-kommissionens forslag skulle blive vedtaget i sin nuværende form ville den situation fortsætte.

EU’s bæredygtighedskriterier kræver allerede, at der kun må anvendes biobrændstoffer, der giver mindst 35 procent CO2-reduktion i forhold til fossilt brændstof. I 2017 stiger fortrængningskravet yderligere til 50 procent. Det er fornuftigt nok.

Problemet er imidlertid, at EU ikke medregner ILUC-CO2-udslippet, når det skal vurderes om et konkret biobrændstof opfylder fortrængningskravet. Denne groteske fejl skaber en vanvittig situation, hvor fossil diesel erstattes med endnu mere klimaskadeligt biodiesel.

Læs videre her: http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Blog/strkt-biobrndstof-mandat-til-klimaministeren/blog/43936/

Begynd ved: “Denne vanvittige situation…”