Danmark vil satse på menneskeret, landbrug og grøn vækst

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regeringen vil justere dansk udviklingspolitik med fattigdomsbekæmpelse i centrum, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Kort efter vedtagelsen af Finansloven for 2012 offentliggør regeringen sine udviklingspolitiske prioriteter. Som et af de få lande i verden øger Danmark i disse år udviklingsbistanden.

Samtidig vil regeringen styrke dansk udviklingspolitik med fattigdomsbekæmpelse som omdrejningspunkt og med en rettighedsbaseret tilgang i det danske udviklingssamarbejde.

Styrkelsen af udviklingsbistanden vil i 2012 ske med fokus på fire områder, der ligger i forlængelse af regeringsgrundlaget og som derved udmønter regeringens ambitioner for udviklingspolitikken:

1. Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati
2. Fødevaresikker-hed, landbrugsudvikling og modstandskraft
3. Grøn vækst og bæredygtig energi
4. Stabilitet og beskyttelse

For at fastholde fokus på det fattigdomsorienterede udviklingssamarbejde oprettes i overensstemmelse med regeringsgrundlaget to rammer for udviklingsbistanden: Den fattigdomsorienterede ramme og den globale ramme. Hovedparten af udviklingsbistanden vil ligge i den fattigdomsorienterede ramme.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R):

– Med finansloven for 2012 er der lagt spor ud for en ny retning for dansk udviklingspolitik. Samtidig er der sat en stopper for den tidligere regerings udhuling af bistanden. Stigningen i udviklingsbistanden med 234 mio. kr. i 2012 og yderligere 366 mio. kr. i 2013 står som det bedste bevis for dette.

– Jeg har med denne finanslov påbegyndt styrkelsen af udviklingsbistanden med fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder i fokus. Jeg har igangsat arbejdet med at lave en ny strategi for Danmarks udviklingsbistand, som vil fortsætte disse spor.

Retningen angivet i finansloven for 2012 vil blive videreført og udviklet i en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, som er lagt ud til høring i offentligheden for øjeblikket.