Når mennesker udsættes for fattigdom, er der risiko for, at de bliver ligeglade med deres rettigheder. Det går i glemmebogen, at man er borger med rettigheder.
Sådan siger den århusianske biskop, Kjeld Holm, i et interview i martsudgaven af Kirkens Korshærs blad, “Korshæren”.
Af Poul Struve Nielsen
journalist og redaktør af”Korshæren”
Der er en tydelig sammenhæng mellem menneskerettigheder og fattigdom, fastslår biskop Kjeld Holm.
Menneskerettigheder har fyldt meget i den nu 65-årige Kjeld Holm virke. Han har blandt sine mange tillidsposter gennem tiden været formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling og trådte i fjor til som formand i Institut for Menneskerettigheder i København, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2003.
Han fortæller, at den økonomiske fordeling af samfundets goder ikke er uden betydning for menneskerettighederne. Jo større ulighed, der er i et samfund, desto mindre forståelse er der for menneskerettighederne.
Som et konkret eksempel fra vores eget land nævner han det fattige menneske, som ikke har råd til julegaverne.
– Så bliver man også ligeglad med sine rettigheder. Det går i glemme-bogen, at man er borger med rettigheder. Det viser sig, at hvis der sker en velstandsudvikling, bliver der større bevidsthed også om rettigheder, tilføjer han.
Som et eksempel fra den store verden nævner Kjeld Holm Kina.
– Menneskerettighederne krænkes stadig i Kina. Men vi har en kritisk dialog. Det går bedre med menneskerettighederne i takt med den større rigdom i landet, selv om der har været for få fremskridt i demokratisk udvikling, siger han.
Selvforagt
Institut for Menneskerettigheder arbejder på det rådgivende plan en masse steder, hvor man møder eksempler på, at der er en sammenhæng mellem social udvikling og menneskerettigheder.
– Når et land er så fattigt, at der ikke er basis for at beskæftige sig med det enkelte menneskes frihed og ret, så kommer selvforagten. Det modsatte af selvforagten er, at man har nogle rettigheder. Det er rettigheder for de mennesker, som ingen rettigheder har, menneskerettighederne kerer sig om, siger Kjeld Holm.
Til menneskets rettigheder hører også sociale rettigheder. Men det er nogle andre ting, der spiller ind for mennesker, som kæmper for deres eksistens og ikke har overskud til at forholde sig til omverdenen.
– Det er især et spørgsmål om social psykologi. Man glemmer samfundet, man glemmer de andre af mangel på overskud, tilføjer Holm, der selv voksede op i et lille landsbysamfund i Sønderjylland (Diernæs 10 km syd for Haderslev).
Ukrænkelighed
Der har været en retsfølelse fra begyndelsen af den mosaisk-kristne tro. Keld Holm mener, at menneskerettighederne har to kilder. Den ene er den retslige, som kan føres tilbage til USAs uafhængighedserklæring og den franske revolution.
Efter anden verdenskrig resulterede de tanker i dannelsen af FN og formuleringen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de heraf følgende internationale konventioner.
Den anden kilde er den teologiske. – Og det er ikke en dårlig kombination, siger Kjeld Holm.
Han mener, at det kristne livssyn bygger på et verdensbillede af det enkelte menneskes ukrænkelighed. Hvert menneske er enestående, villet af Gud, skabt i Guds billede. Uanset hvor det er placeret i samfundet.
Som kirke har vi noget gods i hele den kristne tradition, mener Kjeld Holm og bruger den svenske forfatter Per Olov Enquists bog ”Musikanternes udtog” som eksempel.
Den handler om arbejderbevægelsens opståen i de svenske skove. Skovarbejderne var luthersk pietistiske, de var ikke marxister.
Agtelse
– Men de bliver beskyldt for at være dovne arbejdere. I skovarbejdernes luthersk pietistiske opfattelse af tilværelsen er der er to ting at sige om et menneskeliv: Man skal tjene sit brød i sit ansigts sved. Og man skal værne om sin ære, siger Kjeld Holm.
At kalde skovarbejderne dovne var et anslag mod deres ære. Det var en ringeagtelse. Og så gik de i strejke.
– Kernen i det kristne livssyn er agtelse for det andet menneske, fordi det andet menneske er et menneske. Det er vejledende for, at vi ikke behand-ler andre uretmæssigt. At vi ikke krænker forsvarsløse uretfærdigt, siger Kjeld Holm.
Han mener således også, at agtelsen har betydning for vores rets-samfund. Vi skal ikke bare lade stå til. Man kan ikke agte et menneske, hvis man undertrykker det. Hvis man accepterer, at ulighederne bliver større og større, siger Kjeld Holm.
Kristne værdier
Han er ikke i tvivl om, at Folkekirken har noget vigtigt at føje til i værdi-politisk henseende som kirke. Nemlig dét, at agtelse for et andet menneske er grundlaget for et retssamfund.
– Jeg siger ikke, at de nødvendigvis handlede rigtigt i Brorson kirken. Men her var der en gruppe mennesker, som ingen rigtig længere ville beskytte. Så går de ind i en kirke. Den lokale kirke passer på dem. Sådan handler præster og menigheder som kristne, siger Kjeld Holm, der var formand for Den Danske Præsteforening 1988-94.
Som et andet eksempel nævner han organisationen ”Et anstændigt Danmark,” der opstod i et lokalsamfund i den nordlige del af Århus Stift – det stift han har været biskop for siden 1. maj 1994.
– Det var ud fra agtelsen for et enkelt menneske, at de rejste nogle spørgsmål ved den danske indvandrerlov. De gjorde det med udgangs-punkt i noget lokalt. Her krænkes nogle rettigheder. Det startede på Mariager-kanten. I dag er det landsomfattende, siger Kjeld Holm.
Rummelighed
Han mener, at når vi som kristne og menighed møder krænkelsen, må kirkedøren aldrig være lukket.
– Men hvis vi tager et skarpt partipolitisk standpunkt, har vi lukket nogle ude, tilføjer han.
Det betyder ikke, at han ikke værner om den rettighed, præsterne har til at sige, hvad de vil. Folkekirken er så rummelig, at det er der plads til, mener han.
I forbindelse med præsteinitiativet ”Der er stadig ikke plads i herberget” omkring julen 2005 meldte Venstre-politikeren Jens Rohde sig ud af Folkekirken i protest mod, at præsterne kritiserede den danske indvandrerlovgivning.
Kjeld Holm mødte politikeren i en TV-debat.
– Jeg sagde til ham: ”Du kan gå i kirke til en anden præst, Jesper Langballe for eksempel. Når du optræder som rocksanger sælger jeg jo heller ikke mit fjernsyn og holder op med at betale licens, jeg skifter bare over på en anden kanal meget hurtigt,” fortæller han.
Terrorisme
Hvad agtelsen for det enkelte menneske angår, er det også en fare ved terrortruslen, at vi kan glemme vores agtelse for de muslimske medborgere.
Kjeld Holm mener, at vores samfund kommer under pres, fordi det er blevet multietnisk. I den forbindelse understreger han, at han ikke henviser til “det evindelige fokus” på de etniske problemer, som han mener er stærkt overdrevet.
Det forøger blot problemerne, at nogle mennesker fra morgen til aften får at vide, at de er et problem.
– Men vi får nogle mennesker ind, som har et andet syn på, hvad menneskerettigheder og et retssamfund er. Så er der den kontante tolkning af islam, hvilket betyder, at, der er sket en militarisering og en skærpelse, siger han.
Kjeld Holm peger på, at terrorisme ikke er en islamisk opfindelse. Vi har velkendte eksempler på stærkt højreorienterede terrorister i Sydeuropa og stærk venstreorienterede som Rote Arme Fraktion i Tyskland og de tilsvarende grupper i Frankrig og Italien. Desuden var der den kristne terrorisme fra IRA.
– Men der er sket en skærpelse, som er social og politisk. Personligt mener jeg, at det skyldes konflikten mellem Israel og Palæstina. I Iran hang det sammen med den vestlige orientering og massive undertryk-kelse. Den islamiske terror efter den 11. September har også skærpet det, siger Kjeld Holm.
Der er kommet større årvågenhed og nogle skærpelser. Danmark er kommet på kortet efter Muhammed-tegningerne. Kjeld Holm frygter, at der en dag også vil komme en terrorhandling her.
Rettigheder
I 2003 var han blandt talerne ved en stor demonstration mod krigen i Irak.
– Jeg sagde, at hvis den krig begynder, får Osama bin Laden ingen rekrutteringsproblemer. Det er akkurat som i Afghanistan, hvor det bliver sagt: Vi er der for at beskytte os selv og komme terroren til livs. Terroren kommer bare ikke fra Taleban, men fra Yemen, Saudiarabien og Somalia, siger Kjeld Holm.
Han mener, at ”krigen mod terror” også udgør et problem for Danmark som retssamfund. Selvfølgelig er terrorisme en trussel. Men hvis vi ændrer vores eget samfund på en måde, så vore egne rettigheder indskrænkes, giver vi efter for truslen. Så vinder terroristerne.
– At man kunne fængsle nogen uden offentlighedens kendskab. At folk skulle stille i Sandholm-lejren hver dag, selv om man bor i Århus. At man ikke kommer for en dommer, det er et problem for et retssamfund. Der skal være en dommer involveret, før man kunne holde nogen tilbage, mener biskoppen.
————
Artiklen gengives i sin helhed på u-landsnyt på baggrund af følgende formulering i “Korshæren”: “Eftertryk med kildeangivelse er tilladt”.
Poul Struve Nielsen har i mange år beskæftiget sig med u-landsforhold og er bl.a medstifter af foreningen bag u-landsnyt.dk i 2007 – se mere på http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/forkaemper-udstoedte-her-som-i-u-landene-fylder-ru
