Der kommer nu dansk dansk støtte på 58,5 mio. kr. i 2003-207 til at forbedre forvaltningen af beskyttede naturområder i Thailand.
Projektets overordnede formål er at bevare Thailands biologiske mangfoldighed og skabe en forbedret og bæredygtig forvaltning af de beskyttede naturområder med deltagelse af myndigheder, lokale interessenter og befolkningen generelt.
Det umiddelbare formål er at:
– introducere metoder til fælles forvaltning af beskyttede naturområder i en række udvalgte nationalparker;
– opbygge kapaciteten til at forvalte beskyttede naturområder hos myndigheder, lokale interessenter og befolkningen;
– udvikle og iværksætte en strategi for en national udbredelse af metoder til fælles forvaltning af de resterende beskyttede naturområder.
Thailands bruttonationalprodukt pr. indbygger er for 2001 beregnet til 1.970 dollars. Realvæksten i BNI pr. indbygger udgjorde 0,9 procent i 2001, og den gennemsnitlige realvækst var på 3,3 pct. i årene 1990-2000. Indbyggertallet anslås til 60,7 mio. (2000), med en befolkningsvækst på 1,3 pct. i 1980-2000.
Beskyttede naturområder udgør i dag 18 procent af Thailands samlede areal, eller et område dobbelt så stort som Danmark. Det forventes, at beskyttede naturområder over en årrække vil dække en fjerdedel af Thailands areal. Områderne består hovedsageligt af nationalparker og vildtreservater, omfatter regionalt enestående økosystemer med høj biodiversitet og udgør levegrundlaget for millioner af mennesker.
De beskyttede naturområder er under stærkt pres. Presset skyldes bl.a. udvidelsen af landbrugsområderne, udvikling af infrastruktur, øget turisme, ulovlig skovhugst, illegal indfangning og handel med dyr og overfiskning i og omkring marine nationalparker.
Den hidtidige administration af naturbeskyttede områder har koncentreret sig om at håndhæve love og regler og i visse tilfælde omfattet tvangsforflyttelse. Der er bred erkendelse af, at denne politik ikke er holdbar og at en varig løsning må bygge på anerkendelse af lokalbefolkningens rettigheder.
Visionen for en fremtidig forvaltning af naturbeskyttede områder bygger på et bæredygtighedsprincip, der er baseret på en afbalancering mellem miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Den thailandske regering planlægger at realisere dette mål gennem en fælles forvaltning i et partnerskab mellem myndigheder, lokalsamfund, NGO’er og andre aktører. Parterne skal være fælles om pligter og rettigheder, forvaltning og adgang til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
Thailand lægger stor vægt på dette og gennemfører for egne midler i årene 2002–2006 et stort projekt, som skal fremme den folkelige deltagelse i en bæredygtig forvaltning af naturområderne. Det sker i overensstemmelse med en overordnet politisk målsætning om at arbejde frem mod højere grad af sameksistens mellem mennesker og natur, hvor der både tages hensyn til bevarelse af skovområderne og de lokale borgeres behov for at kunne bruge naturressourcerne.
En vigtig forudsætning for at en sådan fælles forvaltning kan etableres er den grundlov, Thailand vedtog i 1997. Loven sigter på at styrke demokratiet ved at lægge vægt på god regeringsførelse, åbenhed, ansvarlighed og folkelig deltagelse.
I udmøntningen heraf har regeringen bl.a. lagt op til en reform af forvaltningsstrukturerne i den offentlige sektor, inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne og udryddelse af korruption. Denne decentraliseringsproces skal inden for de næste 10 år overføre væsentlige dele af den offentlige sektors ansvarsområder til provins- og kommuneniveau.
Naturressourceforvaltning spiller en central rolle i denne udvikling. Hovedparten af thaierne er stadig afhængig af naturressourcer som indtægtsgrundlag. En væsentlig opgave er derfor at udvikle miljø- og naturressourceforvaltningen, så den understøtter bevarelse og genopretning af miljøet, samtidig med at den sikrer livsgrundlaget for landbefolkningen.
I overensstemmelse med denne målsætning og for at støtte en økosystem-baseret forvaltning har Danmark gennem de seneste 4 år ydet bistand til Western Forest Complex, der omfatter ét af de i alt 19 skovkomplekser, som forudses at udgøre den fremtidige administrative struktur for Thailands beskyttede naturområder.
Projektet har medvirket til at udvikle værktøjer til økosystembeskrivelser og vurdering af beskyttelsesbehov og udnyttelsespotentiale. Desuden er der givet støtte til inddeling af området i zoner, der kan benyttes til forskellige formål. De udviklede værktøjer kan danne grundlag for forhandlinger med lokalbefolkningen om fremtidig anvendelse og forvaltning af ressourcerne.
I projektet rettes indsatsen mod 11 udvalgte nationalparker, som udgør et repræsentativt udsnit af Thailands samlede beskyttede områder. De valgte områder dækker til sammen et areal på knap 25.000 km2, eller godt halvdelen af Danmarks størrelse. Aktiviteterne vil fokusere på 4 felter:
Udvikling af forvaltningsplaner, der skal etableres som et redskab for forvaltning af naturbeskyttede områder og udvikles i et fællesskab mellem alle berørte interessenter. Processen omfatter bl.a. følgende aktiviteter:
– Grænsefastlæggelse af de naturbeskyttede områder gennem borgerdeltagelse under hensyntagen til hævdvundne brugsrettigheder. En række af de beskyttede naturområder er først for nyligt blevet udpeget og fastlæggelsen af områdernes ydre grænser er derfor ikke i alle tilfælde færdiggjort.
– Inddeling af nationalparkerne i zoner forbeholdt f.eks. landbrug, bosættelse, græsningsarealer, turisme m.m. Det skal ske gennem inddragelse af borgerne.
– Etablering af kommunikations- og konsultationsmekanismer mellem myndigheder og lokalbefolkning, herunder fælles besluttende organer. En række udvalgte NGOer er skal bistå og fremme samarbejdet.
– Udvikling af forvaltningsplaner, som indeholder aftaler og regelsæt om bevarelse og brug af naturressourcerne.
– Overvågning af økosystemernes udvikling, såvel som overvågning af effektiviteten i relation til borgerinddragelse.
Forbedret udnyttelse og beskyttelse af de beskyttede områder. Der vil blive identificeret og gennemført en række pilotprojekter lokalt, eksempelvis indenfor øko-turisme. Projekterne skal have fokus på sammenhængen mellem den bæredygtige udnyttelse af naturressourcerne og levevilkårene for den lokale befolkning.
Formålet er at opmuntre til en bæredygtig (skånsom) adfærd, hvor befolkningen ser en interesse i at bevare ressourcerne. Projekterne støttes med teknisk assistance og startkapital, mens den langsigtede miljømæssige, finansielle, og institutionelle bæredygtighed af projekterne forventes sikret gennem samarbejde med nationale institutioner og den private sektor.
Projekterne sigter ikke på at støtte generelle alternative indkomstskabende aktiviteter, men skal være direkte relateret til naturressourceforvaltningen.
Kapacitetsopbygning: Decentraliseringsprocessen og den øgede fokus på lokalbefolkningens deltagelse har skabt et presserende behov for at styrke kompetencerne hos såvel myndigheder som civilsamfundet. Komponenten indeholder derfor støtte til at:
– Afdække behovet for træning hos de involverede parter.
– Gennemføre relevant undervisning. Opgaven skal varetages i et tæt samarbejde mellem det thailandske Naturressource- og Miljøministerium og udvalgte NGOer.
– Opbygge kompetence til tværgående samarbejde. Netop NGOernes placering, med forankring på græsrodsniveau, gør dem ideelle til at sikre dialog, inddragelse og samarbejde omkring den fælles forvaltning af de beskyttede områder.
Udbredelse af forvaltningsmetoderne: Gennem ovenstående indsatser i de 11 naturparker vil der blive skabt et godt grundlag for at analysere de enkelte økosystemer samt udvikle fælles forvaltningsmetoder.
Erfaringerne skal danne grundlag for en national politik- og strategiudvikling, som gerne skulle føre til en fælles naturressourceforvaltning i fuld skala i de øvrige naturbeskyttede områder i Thailand. Der vil blive udviklet en kommunikationsstrategi, som skal sikre udbredelsen af resultaterne bl.a. gennem præsentation af resultater og indhøstede erfaringer. Der vil desuden blive arbejdet med opbygning af netværk, som kan sikre udveksling af viden og erfaringer.
Administration: Naturressourceforvaltning hører under det nyoprettede Naturressource- og Miljøministerium. Den ansvarlige myndighed for de naturbeskyttede områder er den nyligt dannede Styrelse for Nationalparker, Vildt- og Plantebevarelse, der som sådan er den centrale aktør for komponenten. Den enhed, der bl.a. bliver ansvarlig for gennemførelsen af komponenten, skal levere rådgivning, vejledning samt teknisk støtte gennem styrelsens kontorer på nationalt, regionalt og park-niveau.
Sideløbende hermed vil enheden udvikle og afprøve nyskabende metoder til forvaltning af naturbeskyttede områder samt sikre tværgående koordinering og erfaringsopsamling til brug for politikformulering.
Samarbejdet med de berørte lokalsamfund vil gå gennem de folkevalgte råd på subdistriktsniveau samt via de beslutningsorganer, der etableres på parkniveau. Selve gennemførelsen af komponenten i de udvalgte beskyttede områder er parkledelsens ansvar.
Øvrige centrale aktører omfatter NGOer og repræsentanter fra den private sektor, herunder turistsektoren, der også spiller en vigtig rolle.
NGOernes funktion vil være at lette samarbejdsrelationerne mellem myndighederne og lokalsamfundet, samt yde teknisk støtte under gennemførelsen. På nationalt niveau vil NGO’ernes aktiviteter hovedsageligt koncentrere sig om erfaringsopsamling og input til den nationale politikformulering.
For at skabe et mere formaliseret forum for samarbejde og overvågning af projektet etableres der en styringskomité for komponenten. Komitéen planlægges nedsat med bred deltagelse af de involverede interessenter fra regering, lokalsamfund og NGOer. Desuden oprettes en teknisk underkomité, der skal tjene som forum for det daglige samarbejde og for diskussion af tekniske problemer blandt de involverede aktører.
Finansieringsmekanismer: Komponentens sammensætning gør det hensigtsmæssigt at kanalisere den danske støtte gennem følgende 3 instanser:
– Department of Technical and Economic Cooperation, DTEC. Den del af støtten, der skal finansiere aktiviteter hos Styrelsen for Nationalparker, Vildt- og Plantebevaring, kanaliseres gennem nationale kanaler, dog med separate konti.
– Rådgivende firma. Der indgås efter udbud kontrakt med et firma, som skal stille ekspertise til rådighed i form af såvel internationale som nationale rådgivere.
– NGOer. Hver af de 3 udvalgte NGOer vil modtage støtte direkte fra Danida, udbetalt gennem ambassaden i Bangkok. Midlerne skal dække NGOernes aktiviteter i overensstemmelse med fælles arbejdsplaner.
Med denne store og komplekse programkomponent vil der være behov for styrkelse af den etablerede programkoordinationsenhed på ambassaden i Bangkok, som også har fået tilført højt prioriterede og administrativt tunge opgaver på klimaområdet.
Enheden vil derfor blive styrket med en udsendt dansk medarbejdet finansieret over komponenten for en 4-årig periode. Enheden varetager opfølgningen i forhold til miljøprogrammets komponenter, deltager i en programmatisk planlægning af nye aktiviteter, deltager i dialogen med myndigheder og donorer om koordination indenfor miljø og naturressourcer og medvirker til at fremme ejerskabet for miljøprogrammet blandt samarbejdspartnerne.
Danida leverer international og national teknisk assistance, bidrager til finansiering af aktiviteter i de fredede områder samt træning og kapacitetsopbygning.
Den thailandske regerings bidrag dækker personale, faciliteter og driftsomkostninger og er anslået til 22,8 mio. kr. Dertil kommer det planlagte driftsbudget for regeringens pilotprojekt, der omfatter aktiviteter i 6 nationalparker på 17,8 mio. kr.
De væsentligste risikoelementer knytter sig til den fortsatte politiske og administrative opbakning til decentralisering og overdragelse af beføjelser omkring naturressourceforvaltning til lokalsamfundene. Det vurderes imidlertid, at risikoen for en ændring af den nuværende linie er meget ringe.
Det er desuden en kritisk antagelse, at der kan skabes incitamenter, som sikrer lokalsamfundenes deltagelse i naturforvaltningen. Det kan f.eks. være brugs- og ejendomsrettigheder, eller mekanismer, der på en miljømæssigt bæredygtig måde øger borgernes økonomiske udbytte fra de beskyttede områder. I samspil hermed bør der udvikles regelsæt, som afholder brugerne fra uønsket adfærd, kombineret med muligheden for at pålægge sanktioner.
Endelig vil en stor udfordring for den dansk-støttede indsats være den begrænsede tradition for og erfaring med fælles forvaltning af naturbeskyttede områder. Det kommer til udtryk gennem mangel på metoder, procedurer samt institutionelle og lovgivningsmæssige rammer.
