Dansk bistand til kritisk vurdering

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Tove Degnbol
medarbejder i Danida

Udenrigsministeriet offentliggjorde den 21. april den tredje årsrapport om resultaterne af dansk udviklingsbistand ”Annual Performance Report 2005”.

Rapporten supplerer Danidas årsrapport, der udkommer sidst i maj, ved at gå mere i dybden med udvalgte problemstillinger.

Den fokuserer på bistandens resultater i forhold til de opstillede målsætninger, og ser i denne forbindelse bl.a. på, hvor langt Danida er nået med at tilpasse bistanden til samarbejdslandenes egne strukturer og systemer.

Den søger med en kritisk og analyserende tilgang at sammenfatte tendenser i resultaterne på tværs af lande, sektorer og organisationer, og diskuterer de betingelser, som bistandssamarbejdet er underlagt. Samtidig med at den viser, hvad der er lykkedes, peger den på nogle af de udfordringer, som dansk bistand står overfor.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) sagde i forbindelse med lanceringen: – Jeg synes, det er rimeligt, at folk kan se, hvad man får for pengene på dette område, men jeg synes også, det er vigtigt at forklare, at vi i en række lande arbejder under meget vanskelige vilkår.

Rapporten udmærker sig ved at være en af blot en håndfuld tilsvarende rapporter udgivet af de internationale bistandsorganisationer om deres resultater.

Mens også lande som Norge, Holland og Storbritannien har rapporter, der diskuterer virkninger af bistanden, er det således ikke mange, der som i den danske rapport leverer konkrete bud på de umiddelbare resultater af bistandsindsatsen – d.v.s. en vurdering af om de konkrete målsætninger for året er nået.

Grundlaget for ”Annual Performance Report 2005” er det omfattende mål- og resultatstyringssystem, som Udenrigsministeriet/Danida har etableret siden 2002.

Der er lagt et stort arbejde i at udvikle en lang række værktøjer, der skal gøre det muligt at se, hvad der virker, og hvor der er noget, der kan gøres bedre. Formålet med systemet er at få en mere effektiv bistand, blive bedre til at dokumentere resultaterne over for offentligheden og styrke grundlaget for ledelsesbeslutninger og fortsat læring.

Rapportens hovedkonklusioner er at:

– Dansk bilateral bistand ligger pænt i forhold til de målsætninger, der er opstillet. Et udtryk for dette er, at 83 procent af de indikatorer, der er opstillet for alle dansk-støttede programmer i de vigtigste samarbejdslande, er opfyldt enten på et “tilfredsstillende” eller “meget tilfredsstillende” niveau. Dette resultat ligger en anelse over resultatet i 2004 og støttes af de øvrige vurderingsinstrumenter.

– Ambassaderne har i årets løb gjort en stor indsats for at tilpasse bistanden til nationale systemer og strukturer i samarbejdslandene, men der er på dette område fortsat store udfordringer. Betingelserne varierer mellem landene, men rapporten peger på, at selv under vanskelige vilkår kan ambassaderne ved en målrettet indsats opnå gode resultater.
Som eksempel nævnes Burkina Faso, hvor det er lykkedes at afskaffe alle dansk-styrede forvaltningssystemer (parallelsystemer) og i stedet arbejde gennem nationale systemer.

– Udenrigsministeriet/Danida kan blive bedre til at sikre, at de tværgående hensyn – ligestilling, miljø samt menneskerettigheder og demokrati – integreres i alle programmer. Der er mange positive erfaringer at hente i de enkelte programmer, og vejsektorprogrammerne fremstår som særligt succesfulde, når det gælder indarbejdelsen af hensynet til ligestilling og miljø.
Der mangler imidlertid endnu en systematik, der sikrer, at de gode erfaringer bruges effektivt i andre programmer, og der er behov for at opstille specifikke målsætninger inden for hvert af disse områder i det enkelte program, så man har noget at styre efter og sikrer, at andre hensyn ikke skubber disse emner i baggrunden.

– På det multilaterale område, hvor rapporten fokuserer på Verdensbanken, EU, UNDP, UNFPA, IFAD, WFP og UNAIDS, er konklusionen, at alle organisationer arbejder med at forbedre deres evne til at formulere specifikke målsætninger og følge op på disse. Mål – og resultatstyringssystemerne er af varierende kvalitet, men alle organisationer arbejder aktivt med at skabe forbedringer.
Den store udfordring for Danmark og andre bilaterale donorer i de kommende år er at bidrage til styrkelse af den resultatrapportering, som organisationerne selv står for. I de senere år er en lang række eksterne initiativer sat i gang for at vurdere organisationernes resultater på landeniveau og generelt, og meget af dette vil på sigt kunne spares, hvis organisationerne bliver i stand til selv at levere solid og troværdig resultatrapportering.

Rapporten kan hentes på www.amg.um.dk hvor også papirversioner kan bestilles.