Dansk bygningskonstruktør til Liberia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den 35-årige danske bygningskonstruktør, Jørgen Eriksen, er netop rejst til Liberias hovedstad, Monrovia, hvor han for Læger uden Grænser (MSF) skal lede renoveringen og færdigudbygningen af Redemption Hospital de kommende 6 måneder.

Hospitalet drives i samarbejde mellem de liberianske sundhedsmyndigheder og MSF og er Monrovias eneste offentlige hospital med gratis behandling. Det er derfor voldsomt overbelastet, og det er planen, at udbygningen af hospitalet skal være med til at afhjælpe det store pres.

Liberia var sidste år skueplads for en af det vestlige Afrikas blodigste borgerkrige i nyere tid, hvor tusindvis blev dræbt og mange tusinde liberianere drevet på flugt. Da borgerkrigen var på sit højeste forlod de fleste internationale nødhjælpsorganisationer Monrovia, mens MSF blev tilbage i Monrovia for at hjælpe ofrene.

Læger uden Grænser (MSF) har arbejdet i Liberia siden 1990. Organisationens 60 internationale og flere end 1.000 nationale nødhjælpsarbejdere driver 2 hospitaler, en operationsafdeling, ernæringscentre, 8 medicinske klinikker, 4 kolera-behandlingscentre og sørger for en nød-vandforsyning til de internt fordrevne flygtninge i Monrovia.

I Montserrado- og Bong-distrikterne driver Læger uden Grænser desuden sundhedsklinikker i 6 lejre for fordrevne fra borgerkrigens ødelæggelser.