Dansk ekspert: Tortur blev gjort lovlig under præsident George Bush

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

George W. Bush havde nærmest uindskrænket magt. Beordrede han f.eks. tortur, blev det lovligt i samme øjeblik. Det viser en gennemgang af frigivne dokumenter fra Bush-administrationen, anfører dansk terrorforsker.

Af Martin Lassen-Vernal
presseansvarlig i Institut for Menneskerettigheder (IMR)
artikel på websitet www.menneskeret.dk

USAs tidligere præsident valgte og vragede blandt internationale konventioner efter forgodtbefindende, og hans regering centrerede magten i en sådan grad, at den amerikanske præsident aldrig før har været så magtfuld.

Faktisk kunne han lovliggøre tortur, bare ved at beordre det.

Det viser en gennemgang af frigivne dokumenter fra Bush-administration, foretaget af IMRs ekspert i terrorbekæmpelse og menneskerettigheder, ph.d. Peter Vedel Kessing.

– Dokumenterne er juridiske betænkninger og instrukser om, hvilken rolle international ret og lov spiller i forhold til amerikansk lov og præsidentembedet. De har alle været klassificeret som hemmelige, men de første dokumenter blev lækket allerede under Bushs tid, og ellers er de siden blevet frigivet løbende, forklarer Peter Vedel Kessing til menneskeret.dk.

Dokumenterne blev udarbejdet af Bushs juridiske rådgivningsgruppe, The Office of Legal Counsel. Gruppen fungerede som et slags krigsråd for den tidligere præsident, og i den sad højtstående repræsentanter fra bl.a. forsvars- og justitsministeriet.

Hensigten med dokumenterne var at instruere embedsfolk og centrale personer i regeringen i, hvordan man skulle fortolke internationale love og USA’s forpligtelser over for folkeretten og menneskerettighederne.

– Derfor havde instrukserne fra gruppen meget høj autoritet, understreger Peter Vedel Kessing.

Kunne underkende torturforbud

I et af de senest frigivne dokumenter fra marts 2009 fremgår det f.eks., at ifølge Bush-administrationen kunne præsidenten underkende FNs torturkonvention, hvis den stred imod hans mulighed for at beskytte USA.

Der står således i et notat: ”hvis præsidenten beordrer tortur på grund af nødvendighed/selvforsvar vil det udgøre en suspension eller ophør af CAT” (CAT er FNs torturkonvention, som USA har underskrevet).

Med andre ord vil tortur være lovligt i det øjeblik, Bush beordrer det:

– Argumentet er, hvis Bush har beordret tortur, og det efterfølgende finder sted, så vil det ikke udgøre et brud på torturkonventionen, fordi USA ikke længere er bundet af torturforbuddet. Dette har rent faktisk været den amerikanske forståelse af torturforbuddet under Bush, siger Peter Vedel Kessing.

Men juridisk holder det ikke, anfører terrorforskeren fra Institut for
Menneskerettigheder. For USA har underskrevet torturkonventionen, og her fremgår det, at man ikke kan ophøre sine forpligtelser fra den ene dag til den anden.

– Det kræver, at man først officielt meddeler FN , at man ønsker at melde sig ud af konventionen, og derefter er man fortsat bundet af konventionen ét år frem. Det er en lang proces, forklarer han.

Commander in Chief

Præsidentens rolle som landets øverstkommanderende – i USA kaldet Commander in Chief – er også central, hvis man skal forstå, hvordan Bush og hans administration har kunnet opnå så meget magt, mener Peter Vedel Kessing.

– USA indtog allerede i begyndelsen af 2002 den holdning, at kampen mod terror var en reel krig. Angrebet den 11. september 2001 betragtede man som en krigserklæring, siger Kessing og uddyber:

– Den juridiske betydning af dette var, at man kunne benytte præsidentens rolle som øverstkommanderende for de amerikanske væbnede styrker. Dermed behøvede præsidenten, efter Bush-administrationens opfattelse, i princippet ikke kongressens accept til at gennemføre de ting, han ønskede. F.eks. skulle han ikke have kongressens tilladelse til at underkende torturkonventionen, hvis han ønskede at gøre dette.

International lov har fejlet

Ifølge Peter Vedel Kessing vidner de frigivne notater fra Bush-administrationen om, at international lov ikke har slået til. Og det ærgrer ham:

– Hensigten med internationale konventioner er jo at forpligte stater til at respektere menneskeretten og folkeretten. Man bør ikke kunne vælge og vrage på denne måde, for ellers giver ordet konventionsforpligtelse ingen mening. Og så er beskyttelsen for det enkelte individ ikke effektiv.

– Jeg mener, man kan sige, at international lov har fejlet, hvis det så nemt kan ske, at lederen af verdens mægtigste land så nemt kan få så meget magt, og så bruge den til at tilsidesætte bl.a. det internationale, absolutte forbud mod tortur.

Konsekvenserne fremefter? Ifølge terrorforskeren kommer det meget an på præsident Barack Obama.

– Først og fremmest har Obama allerede tilbagekaldt samtlige dokumenter om frihedsberøvelse og behandling af terrormistænkte, der blev udsendt under Bush og som argumenterede for præsidentens nærmest uindskrænkede magt.

– Og så har han sagt, at han indenfor ét år vil lukke Guantánamo-lejren og lovet, at USA ikke vil begå tortur. Men hvad det præcist vil betyde, kan kun tiden vise, slutter IMRs terrorforsker.

Yderligere oplysninger hos Martin Lassen-Vernal på tlf. 32 69 89 27, mobil
40 57 87 88 og e-mai [email protected]