Dansk erhvervsliv har fået et nyt netværk om forretning i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

CSI Consulting har netop holdt sit første møde i det nye “Africa Innovation Network”. Ideen om et netværk for virksomheder og organisationer, der har Afrika som fokusområde er et par år gammel:

”Vi havde i et stykke tid talt om, at der manglede et uafhængigt netværk for danske virksomheder i Afrika. I 2008 deltog vi på en erhvervsdelegation til Tanzania, med støtte fra Danida. Og her fik vi endelig bekræftet, at der manglede et netværk, som kunne operere hurtigt, upartisk og helt upolitisk,” fortæller en af stifterne af CSI Consulting, Flemming Sørensen.

Det kuldsejlede genbrugsprojekt i Ghana

På det første netværksmøde var der mødt 28 forretningsfolk op fra forskellige dele af det danske erhvervsliv og konsulenthuse.

Nogle har erfaringer fra Afrika, mens andre ønsker at høre om den tit dyrt købte viden.

Dagens første taler, Hans Hoier Nielsen, har mange års erfaring og succes fra dansk erhvervsliv og begyndte sit indlæg hårdt og kontant. Han fortalte, at hvis han bare havde haft den viden om Ghana, som “Africa Innovation Network” vil formidle, før han startede sit genbrugsprojekt, kunne meget have set anderledes ud i dag.

I dag er det store affalds- og genbrugsprojektet lukket, selv om det på mange måder var en succes. Blandt problemerne var, at de markedsinformationer, Hans Hoier Nielsen fik leveret fra den lokale partner, ikke viste sig at holde stik og at den ghanesiske kultur er meget forskellig fra vores. Men der var også problemer med risikovillig lokal kapital og tidsfrister – noget flere tilhørere nikkede genkendende til.

Vejen til vækst i Afrika går også gennem det private erhvervsliv

Tidl. udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fortalte, at det var hendes klare erfaring som minister, at vejen til fattigdomsbekæmpelse i Afrika er investering og vækst – også fra det private erhvervsliv. For hende var der ingen modsætning i at tjene penge og samtidig bidrage til vækst i Afrika.

Den indfaldsvinkel bifaldt de mange repræsentanter fra det danske erhvervsliv. Og Ulla mente, at den nye udviklingsminister, Søren Pind, deler hendes synspunkter.

”Dos and don’ts” i Afrika

Det sidste element i netværksmødet blev krydret med praktiske øvelser blandt alle mødedeltagerne om dos and dont’s i Afrika. Efter et indlæg med egne erfaringer fra to CSI-konsulenter, blev mødedeltagerne sat sammen i grupper, hvor de så skulle dele egne erfaringer og høre om andres læring fra forskellige afrikanske lande.

Yderligere oplysninger hos:
Flemming Sørensen Torben Roneklint
Mob +45 4099 4300 Mob +45 2670 5070
Email: [email protected] Email: [email protected]
CSI CONSULTING business movers – life improvers ®