Dansk firma sælger kurser, der indeholder tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I 4 år har et firma uden for Århus holdt livvagt- og lejesoldatskurser, hvor hundredvis af deltagere blev tvunget til ulovlige torturøvelser, skriver gratisbladet “Nyhedsavisen” lørdag.

Nøgne kursister fik hænderne bundet på ryggen. Derefter blev de kastet ind i en sauna i timevis og fik til sidst hovedet presset ned i vand.

World Federation of Bodyguards praler på hjemmesiden med, at deres undervisere har været livvagter i 37 lande. – Jeg har opfundet øvelsen, hvor man får en sæk over hovedet, så vi kan skille dem fra, som vil lege krig. Hvis det er ulovligt, ville man jo forbyde S/M-sex, siger Dan Sommer, der ejede virksomheden til januar 2008.

Den nuværende ejer, Thomas Christensen, ønsker ikke selv at uddybe øvelsen for “Nyhedsavisen”.

Indtil 2006 trænede man også i at skyde med skarpt med en kursist siddende mellem skydeskiver. Ifølge Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT), er der tale om ulovlige øvelser.

– Der er ulovlig tortur, også i et kursus. At dyppe folks hoved er torturmetoden waterboarding, der kan give psykiske skader, siger informationskoordinator i RCT, Tue Magnussen.

Brancheforeningen Sikkerhedsbranchens direktør er oprørt over firmaets kursusprogram. – Det er dybt chokerende med sådan et firma, der udbyder ubrugelige kurser til skydegale unge, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

World Federation of Bodyguards var indtil i januar partner med det norske lejesoldatfirma SIG Protection, der har sendt 8 danskere til Uganda.

SIG Protection er blevet gransket af norsk politi for paramilitære operationer.

Læs også http://avisen.dk/danske-lejesoldater-slaas-i-uganda_13238.aspx