Dansk firma skal hjælpe Shangri-La ud af miljøhelvede

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske del af ABB koncernen har fået en ordre på et komplet fjernvarmesystem i Shangri-La i Himalaya-bjergene i Kina. Ordren har en værdi af 145 mio. kr. og fjernvarmen ventes klar sidst i 2015, skriver selskabet i en pressemeddelelse tirsdag.

I litteraturen var Shangri-La indbegrebet af urørt og skøn natur beboet af en vis og lykkelig befolkning. I dag er området skjult under et tykt tæppe af miljø- og luftforurening fra de mange træfyrede hus-ovne, der er primære varmekilder for de 50.000 indbyggere. 

Nu vil forureningen blive reduceret markant og det lokale økosystem fremmet ved at introducere fjernvarme i fem distrikter i Shangri-La, der ligger i 3.300 meters højde i den nordvestlige del af Yunnan-provinsen i Kina, hedder det. 

For hele grundideen med projektet er at udskifte ineffektive kulfyrede husfyr med fjernvarme. Skiftet vil beskytte naturen og forbedre borgernes livskvalitet såvel som ophjælpe den økonomiske udvikling i området.

Fjernvarmeløsningen sætter ny standard for energieffektiv varmeproduktion i Kina, skriver virksomheden.

Den blev skabt i 1988 ved en fusion mellem svenske ASEA og schweiziske Brown Boveri (BBC) og har hovedsæde i alpelandet. Se også http://new.abb.com/about/abb-in-brief/history

Delvist med Danida-penge – de sidste i Kina

Ordren på et komplet fjernvarmesystem kommer fra Dêqên Tibetan Autonomous Prefecture Heat Development Co., Ltd. of Development & Investment Group (DHDC) i Shangri-La i Himalayabjergene.

Kontrakten er delvist finansieret via erhvervsstøtteordningen Danidas Business Finance program, som går til at finansiere store infrastrukturprojekter i udviklingslande, hvor danske virksomheder står for kontrakterne.

Projektet blev godkendt i 2010, og er det sidste Danida Business Finance projekt i Kina.

“Danmark har en førerposition inden for udvikling af energieffektiv og miljøvenlig fjernvarme. Fjernvarme er anerkendt som en af de mest effektive løsninger, når det gælder reduktion af CO2-udledning, fordi overskudsvarme udnyttes”, siger Claus Madsen, admin. direktør i ABB i Danmark.

ABB skal levere den komplette fjernvarmeløsning fra selve kedelcentralen til slutbrugerinstallationen herunder elektrisk og mekanisk udstyr, der skal sikre en effektiv varmedistribution til indbyggerne.

ABB’s automations- og elektriske løsninger skal forbinde og monitorere de nye kedelcentraler for at sikre den mest sikre og pålidelige distribution af varme til 50.000 borgere. Som en del af løsningen indgår der varmepumper, som erstatter individuelle varmekedler og kedler baseret på elektricitet.

Varmepumperne vil øge energieffektiviteten i systemet, og dermed forbedre livskvaliteten væsentligt, fordi udledningen fra kulafbrænding reduceres. 

Enorme udsving i temperaturen

Dagstemperaturen i Shangri-La kan svinge dramatisk om vinteren fra så ekstremt lavt som minus 27 grader til plus en grad.

For at imødekomme indbyggernes behov installeres fem lokale SCADA-systemer, som kommunikerer med et overordnet kontrolsystem, for at der kan leveres nok varme på den mest effektive måde.

Skiftet fra små lokale kulfyr til et samlet fjernvarmesystem vil betyde, at Shangri-La årligt sparer 17.000 tons kul svarende til en årlig CO2-reduktion på omkring 105.000 ton.

Mængden af støvpartikler vil blive reduceret med 460 ton. Blandt andre fordele er et reduceret træforbrug på 220.000 m3, der skal transporteres 1,8 millioner km (elforbrug svarende til 38.000 megawatt-timer).

Fjernvarmeprojektet vil foregå i samarbejde imellem ABB i Danmark og ABB i Kina.

Danmark har i dag en årlig eksport af fjernvarmeløsninger på fem milliarder kr., som forventes tredoblet inden 2020. Af samme årsag er ABB i Danmark koncernens globale ”Center of competence” inden for fjernvarme.

ABB (www.abb.com) beskæftiger sig med kraft- og automationsteknologier, der skal forbedre forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet.

ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 150.000 medarbejdere. ABB i Danmark tæller ca. 600 medarbejdere.