Dansk Flygtningehjælp etablerer sig ved grænsen til Libyen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Store strømme af mennesker flygter fra borgerkrigen i Libyen. De søger mod sikkerhed i vest, på den anden side af grænsen til Tunesien.

Her er Dansk Flygtningehjælp parat med husly og nødhjælp – alt imens der gøres klar til en større indsats i selve Libyen, så snart sikkerheden tillader det, oplyser flygtningehjælpen i en pressemeddelelse tirsdag
 
Der er stille dage ved grænsen til Tunesien. Og så er der dage, hvor tusinder kæmper sig vej for at komme over – libyere og gæstearbejdere, der haster væk fra urolighederne, i sikkerhed for krigens ubarmhjertige uforudsigelighed.
 
Gamle biler krydser grænsen pakket til bristepunktet med libyske kvinder, børn og familierenes indbo, der efterlades i Tunesien. For gæstearbejderne gælder det ofte, at de har mistet alt, også deres løn. De er strandet i konflikten, og flygter fra borgerkrigen i Libyen med et par ejendele i en plasticpose eller kuffert – sammen med drømmen om et bedre liv.
 
”Det er tydeligt, at det er mennesker, der har set og oplevet krig og den håbløshed, der præger landet lige nu. De er mærket af desperation og samtidig et spinkelt håb om, at der venter noget bedre på den anden side af grænsen.” Det fortæller Lone Bildsøe Lassen, der er programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp og som netop er vendt hjem fra Tunesien.
 
Indtil nu formodes flere end 750.000 at være flygtet fra konflikten i Libyen, primært over grænserne til Tunesien og Egypten. Dansk Flygtningehjælp samarbejder med FN om at identificere de lokalsamfund, der i vid ustrækning huser flygtningene.

En stor del af dem, der krydser grænserne beretter om omfattende behov for hjælp og beskyttelse inde i selve Libyen. Også i de lokalsamfund, hvor libyske flygtninge bor midlertidigt, er der brug for støtte.
 
Særligt udsatte er de afrikanere, som kommer syd fra Sahara, og som fortsat er i Libyen. Anti-Gaddafi grupper ser dem som en del af Gaddafi-regimet, som spioner, der skal stoppes hurtigst muligt. Butikker nægter at sælge dem mad og både Dansk Flygtningehjælp og UNHCR har modtaget mange rapporter om vold mod sorte afrikanere.
 
”Vi forbereder os på at rykke ind og arbejde i selve Libyen. Der er et enormt brug for humanitær bistand på flere områder, særligt i den vestlige del af landet. Men vi kan først starte arbejdet der, når der er et minimum af sikkerhed,” fortæller Lone Bildsøe Lassen.
 
Informationer om den humanitære situation i Libyen er fortsat meget begrænsede, specielt fra den vestlige del af landet, som stadig er under myndighedernes kontrol. Det formodes at flere hundrede tusinde ønsker at forlade landet, men ikke er i stand til det på grund af manglende sikkerhed.
 
UNHCR venter, at flere end en million i Libyen har behov for assistance.

Skrækscenariet er, at borgerkrigen kan føre til et endnu højere antal mennesker med behov for akut assistance.
 
Dansk Flygtningehjælp er i samarbejde med den amerikanske nødhjælpsafdeling af USAID, OFDA, i gang med at styrke parathed til at kunne etablere sig i Libyen og uddele nødhjælp og beskyttelse med kort varsel.