Dansk Flygtningehjælp lancerer kampagne for børn på flugt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

I 25-året for FN’s Børnekonvention lancerer Dansk Flygtningehjælp en kampagne dedikeret til at hjælpe børn på flugt. Næsten halvdelen af verdens 45,2 million flygtninge er børn og de er særligt udsatte for vold og overgreb.

Livet på flugt er en næsten ubegribelig prøvelse – især hvis man er barn. Dansk Flygtningehjælp dedikerer derfor foråret til den landsdækkende kampagne, Beskyt Børn På Flugt, der skal beskytte og hjælpe børn i verdens værste krigszoner til at overleve og til at skifte hverdagens alt for voksne udfordringer ud med en tryg og børnevenlig tilværelse. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

I lande som Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Syrien foregår der lige nu nogle af verdens værste humanitære katastrofer – og i alle tre lande arbejder Dansk Flygtningehjælp med at hjælpe ofrene.

”Det er ofte os, der tager imod børn, der alene eller sammen med en overlevet forælder eller familiemedlem ankommer til en flygtningelejr i mange tilfælde efter at have tilbagelagt tusindvis af kilometer til fods gennem en krigszone. Når vi møder børnene, sørger vi først og fremmest for, at de kommer i sikkerhed og at der er nogle voksne, som tager sig af dem,” siger Peter Kamph, kommunikations- og fundraisingchef i Dansk Flygtningehjælp.

2014 er samtidig året, hvor FN’s Børnekonvention fylder 25 år – og det er derfor det helt rigtige tidspunkt at sætte fokus på børnenes rettigheder, hedder det i pressemeddelelsen.

Læs mere på www.beskytboern.nu