For at fange danskernes opmærksomhed benytter Dansk Flygtningehjælp sig af sociale medier. Opskriften er enkel; et par satire videoer med Snobben Fritz, som ikke forstår flygtninge, lagt ud på Facebook og Vimeo. Videoerne skal være med til at skaffe indsamlere den. 14. november og har fået lov til at florere rundt på nettet.
Og det virker: På tre dage er der allerede 3.646 visninger på Fritz-videoerne, og tallet forventes at stige i løbet af de kommende uger, i takt med at flere på Facebook får øjnene op for Fritz-videoerne.
Regnestykket er ganske simpelt. Hvis man regner med at en facebook-bruger i gennemsnit har 150-200 venner, så vil blot en facebook-bruger som videresender snob-videoerne til sit netværk genere kontakt til ca. 200 danskere. Hvis endnu flere videresender disse videoer, kan det betyde at der for alvor kan komme fart i hvor mange visninger videoerne får.
Omkostningerne helt i bund
Der er i alt blevet produceret tre videoer, som Martin Buch – manden bag Fritz-figuren – gratis har indspillet for Dansk Flygtningehjælp. Kampagnevideoerne vil blive vist i TV ugerne op til landsindsamlingen, men allerede nu har et utal danskere fået en lille snigpremiere på videoerne på de sociale medier.
“Det er en høj prioritering at holde omkostningerne helt i bund og finde bedre og billigere måder at kommunikere vores budskab,” siger Henriette von Essen-Leisse, indsamlingschef i Dansk Flygtningehjælp. “Vi kan komme i mere personlig og direkte kontakt med vores indsamlere og venner på Facebook, og vores tilstedeværelse på Facebook kan skabe mere interaktion med de mennesker der bakker op om vores sag,” siger hun.
Se videoerne med Frits:
Det er sgu dejligt at ha båd…
http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/landsindsamling/det-er-sgu-dejligt-at-ha-baad/
Jeg kom til at tænke på min søde tenniskammerat Gregers…
http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/landsindsamling/jeg-kom-til-at-taenke-paa-min-soede-tenniskammerat-gregers/
Så var jeg ude og sejle her i går…
http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/landsindsamling/saa-var-jeg-ude-og-sejle-her-i-gaar/