Er krigen mod terror blevet til en krig mod menneskerettigheder? En ny ph.d. afhandling peger på “et notorisk underskud af internationale regler”, når det kommer til den såkaldte krig mod terror.
Af Martin Lassen-Vernal
Presseansvarlig i Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København
I krig er det nemt at omgå menneskerettighederne. Og når det kommer til “krigen mod terror”, er der ligefrem tale om et eklatant underskud af menneskerettigheder – uden hvilken situationen kun vil forværres.
Sådan lyder vurderingen fra forsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Peter Vedel Kessing, der netop har afsluttet og forsvaret sin ph.d. afhandling om emnet ”Terrorbekæmpelse og menneskeret”.
– Vi vinder ikke kampen mod terror, med mindre vi har menneskerettighederne med i kampen. Uden dem, så skaber vi en grundlæggende utilfredshed de steder, vi opererer. Utilfredshed, der kan vokse sig større og skabe grobund for ny terror, siger han til websitet www.menneskeret.dk.
Det er f.eks. tortur eller torturlignende metoder, bortførelser eller andre grove krænkelser, begået af visse vestlige stater i kampen mod terror, som kan lægge grunden for en ny, ulmende utilfredshed, mener han.
– Når Vesten direkte eller indirekte medvirker til den slags ting, er det ikke ligefrem befordrende for den lokale og internationale opbakning til vores tilstedeværelse. Tværtimod kan det vende sig mod én selv, hvis man ikke overholder menneskerettighederne. Fangemishandlingerne i Abu Ghraib-fængslet i Irak blev jo vendt mod USA selv. Det blev brugt som en grund til at hverve nye terrorister, anfører Peter Vedel Kessing.
Sat sig over konventionerne
Han mener, det er et stort problem, at USA og visse af dets allierede med deres ”krig mod terror” har sat sig ud over gældende konventioner, og derved åbnet op for at der kan ske brud på menneskerettighederne.
For med anti-terrorkrigen bevæger man sig på et område, der ikke direkte er beskrevet i konventionerne – og der er derfor vide muligheder for, at stater selv kan fastsætte, hvordan reglerne skal forstås.
– Vi står ganske enkelt i en ny situation, hvor der fra politisk side fra flere vestlige stater er blevet stillet store spørgsmål ved de eksisterende spilleregler. Det bliver sagt, at reglerne er forældede, at de ikke gælder, eller de må om- og nedfortolkes i kampen mod terrorismet, gør Vedel Kessing gældende.
Det er vigtigt, at vi får nogle klare domstolsafgørelser, der viser, hvordan vi skal håndtere den konkrete situation i f.eks. Afghanistan, siger han og peger på en række spørgsmål, der er akut behov for at finde svar på – og som han har beskæftiget sig med i sin afhandling:
– Skal stater overholde menneskerettighederne, når de arbejder i andre lande (f.eks. i forhold til dansk tilstedeværelse i Afghanistan)?
– Gælder menneskerettighederne under væbnet konflikt?
– Kan man bekæmpe terror efter de brede rammer i Geneve-konventionen, eller skal man mere se på terror som en forbrydelse, der skal efterforskes efter straffeloven af politiet?
– Hvordan defineres tortur?
– Kan PET bruge oplysninger, som er fremkommet ved tortur i andre lande?
– Kan man sende terrormistænkte ud af landet, hvis der er risiko for, at de bliver udsat for tortur dér?
Peter Vedel Kessing understeger, at han ikke kategorisk kan svare på nogen af spørgsmålene, men at den vigtigste konklusion netop er, at det altid kommer an på den enkelte sag.
Før krigen i domstolene
Derfor mener han også, at krigen mod terror i højere grad skal føres i domstolen, end det er tilfældet i dag.
– Flere lande kører faktisk denne slags sager nu. Bl.a. i Storbritannien, Holland og Tyskland. Det man prøver at finde frem til er, om soldaterne arbejder under Geneve-konventionen eller menneskeretskonventionerne. Man vil altså have domstolenes ord for, om man i henhold til Geneve-konventionen kan anvende dødelig væbnet magt mod fjenden eller frihedsberøve de pågældende, så længe der er kamphandlinger uden ret til at komme for en dommer, mv.
– Eller om man i henhold til menneskerettighederne skal stille fjenden for en dommer, lyder det fra Peter Vedel Kessing.
Efter selv at have studeret menneskeretskonventionerne og en række internationale domme, er det hans egen vurdering, at menneskerettighederne i mange situationer også gælder uden for landenes egne grænser.
– Det vil sige, hvis en dansk soldat begår tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling mod eksempelvis en fjende i Irak eller Afghanistan, skal soldaten kunne dømmes og straffes ved en normal dansk domstol og Danmark kan dømmes for at have begået et menneskeretsbrud.
Yderligere oplysninger hos Martin Lassen-Vernal, presseansvarlig, Institut for Menneskerettigheder, tlf. 32 69 89 27, mobil 40 57 87 88, [email protected]
