Dansk Industri godt tilfredse med FN’s nye verdensmål

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af verden ligger klar til vedtagelse ved verdensorganisationens generalforsamling i september.

Læs også: De 17 verdensmål – en oversigt

På sin hjemmeside noterer Dansk Industri (DI), at de nye verdensmål i modsætning til 2015-målene specifikt nævner, at private virksomheder skal spille en afgørende rolle, hvis målene skal nås.

”Målene stiller ikke direkte krav til den enkelte virksomhed. Men de anerkender, at målene ikke kan indfries, medmindre virksomhederne er aktive medspiller, som også får indflydelse på, hvordan man skal forsøge at nå dem,” siger chefkonsulent i DI Marie Gad i artiklen.

Ifølge Marie Gad betyder det, at de traditionelle aktører i udviklingsarbejdet – regeringer og NGO’er – for fremtiden skal til at lytte mere til virksomhederne.

”Der har været en tendens til, at udviklingsarbejde var baseret mest på samarbejde mellem NGO’er og politikere. Med de nye formuleringer bliver det nemmere for virksomheder at blive hørt. F.eks. i forhold til jobskabelse er det svært at opnå forbedringer, hvis virksomhederne ikke får de rammevilkår, der gør det muligt for dem. Og hvis ikke virksomhederne skaber jobs, kan vi ikke bekæmpe fattigdommen,” siger hun og fortsætter:

”Alle skal være bevidste om, at virksomheder er til for at tjene penge, og at det er deres primære formål. Hvis de ikke kan tjene penge, kan de heller ikke gøre noget for at drive udviklingen. Det grundvilkår skal tænkes med ind, hvad enten det gælder om at få virksomheder til at drive en udvikling, der sikrer en god fødevareforsyning, skaber ny infrastruktur, udvikler bæredygtig industrialisering eller sikrer alle en stabil og bæredygtig energiforsyning.”