Dansk institut: Frygt for menneskerettigheder i kaosramte Yemen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Institut for Menneskerettigheder (IMR) er dybt bekymret over “den overdrevne brug af vold mod fredelige demonstranter” i Yemen. Instituttet iKøbenhavn har i flere år arbejdet med menneskerettigheder i landet på Den arabiske Halvøs sydlige ende frygter nu, at flere års fremgang går i stå.

Instituttet opfordrer de yemenitiske myndigheder til omgående at stoppe volden mod de fredelige demonstranter og sikre sine borgeres ret til frit at ytre og forsamle sig.

– Det er helt uhørt, at der er åbnet ild mod demonstranter. Den yemenitiske stat er forpligtet til at beskytte sin befolkning mod denne slags overgreb, og dette ansvar må man leve op til. Ellers sætter man hele menneskerettighedssituationen i landet år tilbage, siger afdelingsleder hos IMR, Anders Folmer Buhelt.

Han understreger, at det især er beklageligt, fordi Yemen på trods af massive udfordringer på menneskeretsområdet, alligevel var et land, der også viste tiltag til at forbedre situationen på en række områder.

– Det ved vi, fordi vi i en årrække har samarbejdet med civilsamfundet i Yemen. Vi har også samarbejdet med Yemens menneskeretsministerium om en dialogproces, der skal reformere strafferetsplejen i landet. Over årene har vi kunnet se en større og større grad af velvillighed over for håndhævelse af menneskerettighederne, og man kan frygte, at dette nu går tabt, forklarer Anders Buhelt.

Befolkningen skal beskyttes

Han hæfter sig dog ved – og er ikke overrasket over – at flere centrale personer i Yemens regering har forladt deres poster angiveligt i protest mod de brutale magtanvendelser over for befolkningen.

På samme vis er der forlydender om, at flere generaler har undsagt styret i Yemen til fordel for demonstranterne, der kræver præsident Ali Abdullah Salehs afgang.

– Nu kan vi kun opfordre til, at myndighederne i Yemen lever op til sit ansvar for at beskytte befolkningen, der på helt legitim vis demonstrerer for forandring. Landet har på alle måder interesse i at fortsætte de positive tiltag i forhold til menneskerettighederne, som man allerede har iværksat gennem de senere år, slutter Anders Folmer Buhelt.

Yderligere oplysninger hos:
Martin Lassen-Vernal, pressemedarbejder
tlf. (dir.) 32 69 89 27.mobil 40 57 87 88
e-mail: [email protected] – web: www.menneskeret.dk