En førende dansk kender af den særegne natur på ø-gruppen Galapagos, professor emeritus og dr.scient. Ole Jørgen Hamann, Gentofte, fylder 70 tirsdag d. 4 februar 2014.
Fødselaren blev dr.scient. i 1981 fra Københavns Universitet, hvor han havde været ansat på Institut for Systematisk Institut fra 1970 og var knyttet til universitetet frem til 2009.
De eneste afstikkere han tog, var da han i 1971-72 arbejdede på Charles Darwin Forskningsstationen på Stillehavs ø-gruppen ud for Ecuador og fra 1984 til 87 var tilknyttet “Verdensunionen for Naturbevarelse” (IUCN) i Schweiz.
Charles Darwin (1809-1882) var den britiske naturforsker, der udfra opholdet på de eksotiske øer lancerede tesen om arternes oprindelse – se også http://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Darwin
Også Ole Jørgen Hamann blev fængslet af øernes særegne naturrigdom og opholdet derude blev indledningen på en vedvarende indsats for forskning i og bevarelse af deres naturskatte – ligesom arbejdet for IUCN (http://www.iucn.org) førte til et bredere engagement for miljøbevarelse.
Samtidig indtrådte han i 1989 i en nyoprettet stilling som professor og direktør for Botanisk Have i København og var her frem til 2009. Med sigte på Galapagos oprettede han bl.a. en frøbank over sjældne planter på øerne.
For det var Galapagos, der ofte kaldte ham væk fra villaen i Gentofte. Det første ophold er blevet fulgt af adskillige ekspeditioner, hvor han især forsker i vegetationsdynamik og økologi.
Hans undersøgelser gennem mere end 40 år har givet væsentlig ny viden om økologiske sammenhænge på Galapagos, som han også skrev doktordisputats om.
I 2007 var han leder af et landbaseret botanisk projekt på Galapagos i sammenhæng med Galathea 3-ekspeditionen.
I 2012 var han igen på Galapagos, denne gang for at deltage i udformningen af en ny forsknings- og bevaringsplan for øernes mest kendte dyr – elefantskildpadderne – se også http://da.wikipedia.org/wiki/Elefantskildpadde
Edens have har også slanger
Øernes uberørte tilstand var i sin tid et sensationelt fund for Charles Darwin, som blev der i fem uger for aldrig siden at vende tilbage, hvorimod den danske professor har besøgt øerne årligt, siden han ankom for første gang i 1971.
“Hver gang er det som at komme til Edens have. Fuglene bliver ikke skræmt væk, og man kan klappe skildpadderne på hovedet”, sagde Ole Jørgen Hamann i et avisinterview i 2006..
Men Galápagosøerne er kommet under stærkt stigende pres fra husdyr som geder, svin, hunde og katte, som øernes beboere har bragt med derud.
“Mange af øernes plantearter er i overhængende fare for at uddø, fordi de bliver ædt af omstrejfende geder”, forklarede Hamann.
Kvalt i brombær
Ø-gruppen var ellers det mest uforstyrrede sted på kloden. Dyr og planter har gennem millioner af år kunnet udvikle sig uden synderlig påvirkning fra mennesker, men mange plantearter er sårbare, de findes kun i et begrænset antal ofte kun på én af øerne.
Det er ikke kun husdyrene, som æder sig frem, også aggressive, indførte plantearter som brombær, eller Guava, der er en sydamerikansk gul frugt, kan hurtigt kvæle hele bestande af de oprindelige arter.
“Det er naturligvis bekymrende, for Galápagos er et af verdens vigtigste naturområder. Et udstillingsvindue for evolution, som giver os viden om, hvordan livet og mangfoldigheden udvikler sig”, slog Hamann fast.
Han er i øvrigt blandt mange poster medlem af præsidiet for WWF Verdensnaturfondens danske afdeling (http://www.wwf.dk/om_wwf/bestyrelse_og_prasidium).
